Som regel bliver statuer af kongelige stående i hundredvis af år.

Men det bliver ikke tilfældet med den nyeste statue af en dansk kongelig. Det måtte Prinsgemalen sande, da han i aftes var på besøg hos Københavns Sandskulptur Festival.

Folkene bag festivalen havde nemlig reageret på en henvendelse fra Anders Lund Madsen fra 'Dårligt Nyt', som havde bedt, om man ikke kunne lave en sandskulptur af Prinsen.

Prinsgemalen1

Skulpturen skulle laves som en hyldest til ham, efter Dårligt Nyt havde lavet et såkaldt 'sociologisk eksperiment' af prinsen. I eksperimentet blev der vist flere filmklip, hvor man ser Henrik på officielle opgaver, der altid hilser muntert på et udklædt dyr.

- Vi blev spurgt, om vi kunne lave Prinsgemalen i sand ud fra et billede, hvor han har en slange på hovedet, fortæller Inge Færch fra Københavns Sandskulptur Festival.

- Han syntes, at skulpturen af ham selv var meget vellignende. Og han havde i øvrigt set 'det scociologiske eksperiment' på Dårligt Nyt, og fandt indslaget rigtigt sjovt, fortæller Inge Færch til bt.dk

Det kunne man selvfølgelig. Og i aftes dukkede Henrik så op for at inspicere skulpturen. Igen var det meget munter kongelig, der kom på besøg. For allerede i billetlugen lænede Henrik sig helt ind over skranken og sagde veloplagt til billetpigen: Jeg vil se mig selv.

Prinsgemalen1

- Da jeg så kom til, var hans indledende replik, at 'Vi nok gerne ville have et billede af den rigtige model'. Det var virkelig dejligt befriende, så det blev 30 hyggelige minutter, hvor Prinsgemalen var meget interesseret og spørgelysten, fortæller Inge Færch.

Når de kongelige kommer på besøg, har arrangørerne som regel sørget for en buket blomster som velkomst. Men ikke sandskulpturfestivalen.

- Jeg er glad for at hækle, og da jeg vidste, at Prinsgemalen er så glad for dyr - især gravhunde - havde jeg hæklet en lille gravhund til ham. Den endte fluks i hans jakkelomme. Og da han kom ud til Kronebilen, hvor hans egen gravhund pænt ventede på ham, gav han den hæklede til hunden, fortæller Inge Færch.

Udover skulpturen af Henrik byder sandskulpturfestivalen i Havnegade på mange andre skulpturer, som Henrik også studerede nøje i aftes. Festivalen har åbent dagligt til og med den 25. august.

Prinsgemalen1

(Hvis du er på mobilen, så klik her for at se hele billedserien)