____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Præst Julie Katrine Goldschmidt holdt en gribende tale ved grevinde Anne Dortes kiste under bisættelsen i Lyngby Kirke torsdag formiddag.
I en tale, der var direkte rettet til de tre efterladte døtre, Camilla, Josephine og Feodora af Rosenborg, kredsede hun om Anne Dortes eventyrlige liv.
Et eventyr, der begyndte, da den 23-årige ekspeditrice for over 42 år siden sagde ja til sit livs Christian i netop Lyngby Kirke.
- Hun overgav sig helt til sit livs eventyr, der tog fast form ved vielsen her i Lyngby kirke. Hun så sit liv som et eventyr sådan, som hun ønskede at blive bisat i sin brudekjole, symbolet på glæden ved at være bundet til et liv i kærlighed, sagde præsten blandt andet og fortsatte:
- Hvor livet kan være en glidebane, gjorde hun det til et dansegulv med radioen tændt på en musikkanal, en vilje og et ønske om at se det gode her og nu - en mulighed for at festliggøre samværet, sagde Julie Katrine Goldschmidt.
Men talen var for størstedelen formet som en trøst til de efterlevende døtre, som i løbet af blot otte måneder er blevet forældreløse. I maj sidste år mistede de deres far, grev Christian, og da det nye år var to dage gammelt, gav grevinden op efter lang tids kamp mod kræft.
Julie Katrine Goldschmidt begyndte sin tale med at læse fra Matthæusevangeliet om de hellige tre konger, og præsten drog en sammenligning mellem de hellige tre konger og greveparrets tre efterladte døtre.
- Anne Dorte døde med indledning til hellig tre konger-tiden, og I tre døtre mindede mig hele den dag om de hellige tre konger (...), sagde hun i sin indledning og fortsatte:
- Deres forvirring. Jeres forvirring. Deres sammenhold. Jeres sammenhold. Der står om de hellige tre konger, at de rejste en anden vej hjem. Det vil sige: De rejste både ud OG hjem sammen. Det er ikke alle rejsekammerater, der gør det! Men det sidder I her som bevis på. At følgeskab i glæde og sorg – i fortid, nutid og fremtid er muligt! I følges ad. Det er der tradition for i Jeres familie: Anne Dorte og Christian kunne heller ikke undvære hinanden, konkluderede præsten.
Julie Katrine Goldschmidt kom også ind på det faktum, at Anne Dorte af Rosenborg selv kunne mærke, at hun skulle død sidste torsdag, og at døden for både grevinden og hendes nærmeste kom som en befrielse.
- Der skal mod til at se døden i øjnene og mod til at kalde omstændighederne ved navn – som da I sagde 'Mor har fået fred, og vi har fået fred.' Det har I! Fået fred for den største smerte: At se sine nærmeste lide!
- Anne Dorte hverken levede eller døde for sig selv! Hun levede fuldt og helt, med en klar opfattelse af tilværelsens fordringer: Vær kærlig, loyal, hjælpsom, åbenhjertet! Med det for øje levede hun.
TV: Dronning Margrethe ankommer til Anne Dortes bisættelse
