Gift prinsesse: Vi har lov til at flirte med andre

Den norske prinsesse Märtha Louise, der blandt andet er kendt for at tale med engle, lever i et relativt åbent forhold med sin mand.

Det afslører prinsessens mand Ari Behn.

- Vi har lov til at flirte med andre, siger Ari Ben til VG ifølge den svenske avis Expressen.

Märtha Louise og Ari Behn blev gift i 2002, og de har sammen tre døtre. I efteråret flyttede parret fra Norge til London, og derefter er der angiveligt kommet sprækker i forholdet.Märtha Louise og Ari Behn flytter til London

Siden flytningen er parret i hvert fald ikke blevet set sammen officielt en eneste gang. Ifølge Ari Behn har parret det dog godt og griner meget. Han benægter dog ikke, at parrets kærlighedsliv er anderledes end de flestes.

- Der findes en åbenhed og en respekt i vores forhold. Vi får lov til at flirte med andre. I den henseende er vi meget frie, siger Ari Behn, der for tiden har travlt. Han er ved at afslutte en roman samtidig med, at han arbejder med er reality-serie.Prinsessens mand om skiløber: Hun er som skabt af gud

Hvad Märtha Louise lige nu bruger tiden på, er der ingen meldinger om - måske er hun i gang med at skrive en ny bog om engle. Prinsessen har skrevet flere børnebøger, og blandt andet hendes bog om at tale med engle, har været et hit.

Märtha Louise driver desuden den meget omtalte 'engleskole' - Astarte Education, der ligger i Norge. Og den driver hun angiveligt fortsat, selv om hun er i London.

Læs også: