Frygter alvorlig sygdom: Derfor er gravid Kate indlagt

Prins William skal være far. Hans hustru, hertuginde Kate af Cambridge, er nemlig gravid, oplyser det britiske kongehus ifølge BBC.

- Deres kongelige højheder hertugen og hertuginden af Cambridge er meget glade for at meddele, at de venter barn, skriver de på deres eget site.

Kate blev her til eftermiddag indlagt på kong Edward VII Hospitalet i det centrale London med hyperemesis gravidarum.

- Da graviditeten er i sin meget tidlige fase, forventes Hendes Kongelige Højhed at blive på hospitalet i flere dage. Det vil kræve en periode med hvile derefter, skriver de også på deres site.

Læs også: Danske kvinder: Så forfærdelig er Kates sygdom

Ifølge engelske dailymail.co.uk er Kate endnu ikke i sin tolvte uge. 

En engelsk ekspert Dr Peter Bowen-Simpkins, London Women’s Clinic siger til avisen, at hyperemesis gravidarum er en sjælden tilstand, som forekommer i én ud af 50 graviditeter. Han kalder sygdommen et næsten altid positivt tegn på, at graviditeten går godt.

Ifølge Dansk selskab for obsetrik og gynækologis site dsog.dk kan sygdommen være en alvorlig tilstand, der typisk rammer i sjette til 16. uge. Som regel er morgenkvalme uskadelig.

Læs også: Gav Kate et hint om graviditeten i fredags?

- Men når vi taler hyperemesis er der tale om en voldsomt generende form for kvalme. Typisk så alvorlig, at den pågældende ikke er i stand til at indtage vådt eller tørt. I den fase er der fare for alvorlige forstyrrelser i salt- og væskebalancen, siger overlæge, dr. med. Kresten Rubeck Petersen. Han er formand for Dansk selskab for obsetrik og gynækologi.

- Det kan være direkte farligt for patienten, men i langt de fleste tilfælde er der tale om en tilstand, der bliver bliver korrigeret under indlæggelse. Det er kun ganske få tilfælde, hvor patienten eller barnet tager skade. Det gælder om at undgå, at patienten 'tørrer ud' - ikke mindst at undgå, at patienten taber vægt, siger Petersen.

Læs også: Danske kvinder: Så forfærdelig er Kates sygdom

Forklaringen i lægesprog:

- Kvalme og opkastning forekommer i omkring 50 % af alle graviditeter. Hyperemesis gravidarum i sin karakteristiske form med nedenstående definition, forekommer med en incidens på 0,1 – 1,0 % . Tilstanden resulterer i vægttab, mangel på -væske, -elektrolytter og vitaminer samt syre-base ubalance. På trods af tilstandens svært invaliderende karakter er den oftest uden varig skade for såvel moder som barn. I sjældne ubehandlede tilfælde kan det resultere i svære mangeltilstande med risiko for maternel død, skriver dsog.dk.

Den nye baby bliver født tredje i linje til tronen.

En talsmand siger til BBC, at hertuginden er blevet indlagt på King Edward-hospitalet med 'akut morgenkvalme', og der vil hun forblive i flere dage.

William og Kate blev gift i april 2011

Læs også: