Hundredvis af danskerne er i disse timer samlet på Amalienborg Slotsplads for at hylde Dronningen, der i dag fylder 72 år. Samtidig spreder nyheden sig om Mærsk Mc-Kinney Møllers død sig over hele landet.

Den 98 år gamle skibsreder var en meget nær ven af Kongehuset og ikke mindst dronning Margrethe.

Indtil videre er flagene på slotspladsen dog på hel. Både over kronprinsparrets palæ og Christian den 9. Palæ, hvor Dronningen vil træde ud på balkonen klokken 12.00 og bliver hyldet.

- Det er lidt mærkeligt af flagene er oppe, de burde være på hel. Men måske de kommer det bagefter, at Dronningen har været fremme, siger Hanne Cobalt, en af de mange danskere, der er mødt op på pladsen.

- Jeg tror, at Dronningen finder en grimasse, der kan passe til alle tilskuerne. Men vi er begge sikre på, at hun er ked af det indeni, siger Finn Hannesborg Andersen og Sonja Hessellund, der ligeledes er mødt op.

Både prins Joachim, Marie og deres fire børn er netop ankommet til slottet for at fejre Dronningen, ligesom kronprinsparret og deres børn er på slottet.