Selvom det er slut med ferie for Felix og Nikolai var de storsmilende, da de var til første skoledag

Det var en fornøjet og strømlinet familie, der troppede på den fashionable privatskole, Krebs' Skole på Østerbro i formiddags.

Både mor, grevinde Alexandra og Martin Jørgensen var taget med på den store dag for de to prinse-elever.

I dag kunne prinserne kunne afsløre over for bt.dk med et smil på læben, at de gerne ville have flere skoledage ligesom den i dag. Den varede 45 minutter.

Prins Nikolai på 11 år skal starte i 5. klasse og prins Felix er 8 år og skal starte i 2. klasse på den traditionsrige skole, hvor både prins Joachim og kronprins Frederik har gået.