Skæbnen for Dronningens fætter, Grev Ingolf, og den del af den royale familie, der tilhører den rosenborgske klan, har været umanerlig barsk.
Lørdag aften kunne ellers fint have fungeret som lidt hårdt tiltrængt oprejsning for grev Ingolf og hans kone, grevinde Sussi.
På Hotel Munkebjerg i Vejle fejrede de to deres henholdsvis 70- og 60-års fødselsdag.
- Men regentparret har meldt afbud, fordi de er bortrejst, og Dronningens drenge har også meldt fra. Man må jo finde sig i, at nogen melder fra, når man sender invitationer ud,« som grev Ingolf loyalt udlægger teksten.
Sandheden er dog noget mere dyster. Først mandag tog dronning Margrethe nemlig af sted på en privat ferie, ligesom kronprins Frederik og kronprinsesse Mary efter alt at dømme også var i Danmark, da festen blev skudt i gang. Der er med andre ord tale om et decideret fravalg – en uønskethed, som formentlig har rødder i en nervepirrende folkeafstemning.
Royalister har døbt afstemningen om en ændring af tronfølgeloven »kuppet i 1953«, hvor sølle 19.000 stemmers forskel betød, at grev Ingolfs far, prins Knud, fik frataget arveretten til tronen til fordel for landets nuværende regent. Konsekvenserne for den afsatte Rosenborg-klan har været nedslående.
Rasende prins Knud
Prins Knud var rasende, bitter og forsmået og kunne resten af sine dage ikke udstå synet af sin bror, dronning Margrethes far, kong Frederik.
Heller ikke hans tre børn har haft det let. Dels blev de frataget et liv uden skyggen af den glamour, de luksusjagter og de skvulpende champagnefester med overklasse-Danmark, som med et hastigt kryds på en stemmeseddel blev dronning Margrethes side af familien forundt. Og dels har de hver især kæmpet med alvorlige personlige problemer.
Alkoholmisbrug
Ikke mindst grev Ingolf har været ramt af alkoholmisbrug og mobning.
Også Grev Ingolfs søster Elisabeth har fortalt, hvordan hun som lille pige var et yndet mobbeoffer. Endelig er søskendeflokkens sidste medlem, grev Christian af Rosenborg, først lige kommet sig oven på den halskræftssygdom, der truede med at tage livet af ham.
Gået på klingen fornemmer man da også den snert af bitterhed, som grev Ingolf måske føler mod det liv, der er blevet ham til del.
Er De i dag skuffet over, at De ikke blev konge, grev Ingolf - er det en hård skæbne?
- Jeg ved jo ikke, hvilket liv jeg ville have fået, og hvad det havde indebåret. Man har jo vænnet sig til det. Sådan skulle livet åbenbart være, siger greven.
