Et år efter prins Frisos lavine-tragedie: Hollands kongefamilie tilbage på ski
Den hollandske kongefamilie er, et år efter den tragiske lavineulykke, som efterlod prins Friso i koma, tilbage i det fashionable østrigske skisportssted Lech. Ikke for at mindes, men for at stå på ski. Her kronprins Willem-Alexander med døtrene prinsesse Catharina-Amalia (tv) og Alexia (th).
18. februar 2013
1 / 21
Fotograf: MIRO KUZMANOVIC
Den hollandske kongefamilie har holdt vinterferie i Lech am Arlberg hver vinter siden 1959 og livet skal gå videre. Her kronprins Willem-Alexander med sin hustru prinsesse Maxima, døtrene Alexia, 7 år, Catharina-Amalia, 9 og Ariane på 5 år. Til højre dronning Beatrix, som for nyligt proklamerede, at hun abdicerer i slutningen af april i år.
18. februar 2013
2 / 21
Fotograf: DIETMAR STIPLOVSEK
Prinsesse Maxima og prinsesse Ariane på vej ned ad pisterne i Lech. For et år siden blev den da 43-årige prins Friso begravet af en lavine i netop Lech. Han i dag ligger stadig i koma på et hospital i London, hvor hans kone og børn bor. De ventes at slutte sig til resten af familien i Lech senere på ugen.
18. februar 2013
3 / 21
Fotograf: DIETMAR STIPLOVSEK
Kronprins Prince Willem Alexander og prinsesse Maxima med deres tre døtre, prinsesserne Alexia, Amalia og Catharina-Amalia i sneen i østrigske Lech.
18. februar 2013
4 / 21
Fotograf: ALEXANDER KLEIN / AFP
Kronprins Willem-Alexander på vej ned ad en velpræpareret piste med døtrene Catharina-Amalia og Alexia. Hans lillebror stod sidste år off-piste sammen med sin barndomsven Florian Moosbrugger, ejer af kongefamiliens hotel i Lech (Hotel Post), da begge skiløbere blev ramt af en lavine.
18. februar 2013
5 / 21
Fotograf: DIETMAR STIPLOVSEK
Kronprins Willem-Alexander og prinsesse Maxima nyder sneen sammen med døtrene. Det er også sidste skiferie inden parret overtager den hollandske trone, for dronning Beatrix har annonceret, at hun abdiceret i slutningen af april i år.
18. februar 2013
6 / 21
Fotograf: MIRO KUZMANOVIC
Ligesom de danske kongelige stiller de hollandske prinser og prinsesser op for pressen i starten af deres vinterferie og forventer til gengæld at blive fri for papparazier resten af ferien.
18. februar 2013
7 / 21
Fotograf: MIRO KUZMANOVIC
Dronning Beatrix i centrum mellem sin ældste søn og svigerdatter. Den seneste bulletin om prins Frisos tilstand på hospitalet i London er en udtalelse fra hoffet i november sidste år, hvor det blev konstateret, at 'det vil vare mange måneder, før vi får klarhed over, om han vil komme sig'.
18. februar 2013
8 / 21
Fotograf: MIRO KUZMANOVIC
Kronprins Willem-Alexander færdes hjemmevant i sneen i Lech. Han har stået på ski i byen ved foden af Arlberg siden han var en lille dreng.
18. februar 2013
9 / 21
Fotograf: DIETMAR STIPLOVSEK
Prinsesse Maxima, der er født Máxima Zorreguieta Cerruti i Buenos Aires, Argentina, i 1971, er også en habil skiløber. Her er hun på vej op med en træklift.
18. februar 2013
10 / 21
Fotograf: DIETMAR STIPLOVSEK
Kronprins Willem-Alexander og prinsesse Maxima smiler til fotograferne. De to mødte hinanden i 1999 og forholdet skabte dengang en del ravage i Holland på grund af Maximas fars fortid. Han var minister i en argentinsk regering ledet af kupgeneralen Videla. Siden er prinsessen blev populær i sit nye hjemland.
18. februar 2013
11 / 21
Fotograf: MIRO KUZMANOVIC
Prinsesse Maxima og prinsesse Ariane på vej ned ad pisten i Lech til ære for fotograferne.
18. februar 2013
12 / 21
Fotograf: DIETMAR STIPLOVSEK
Kronprins Willem-Alexander, med sin mor, dronning Beatrix, som han snart overtager jobbet fra, og hustru prinsesse Maxima i sneen i Lech.
18. februar 2013
13 / 21
Fotograf: DIETMAR STIPLOVSEK
Så flot ligger sneen over det eksklusive skisportssted Lech i det vestlige Østrig. Her er kronprinsfamilien stillet op til gruppefoto på en smuk baggrund.
18. februar 2013
14 / 21
Fotograf: ALEXANDER KLEIN / AFP
Prinsesse Maxima giver sin datter, prinsesse Ariane en hjælpenden hånd.
18. februar 2013
15 / 21
Fotograf: ALEXANDER KLEIN / AFP
Og her er prinsesse Maxima og prinsesse Ariane i 'fuld fart' på vej ned ad pisten.
18. februar 2013
16 / 21
Fotograf: ALEXANDER KLEIN / AFP
Prinsesse Ariane kan også klare sig på egne ben og ski.
18. februar 2013
17 / 21
Fotograf: ALEXANDER KLEIN
Den hollanske kongefamilie har lært af tragedien sidste år. Her har prinsesse Maxima både skihjelm og rygsæk med lavineballon på ryggen, mens hun gør klar til at tage op på bjerget efter mandagens pressefotografering.
18. februar 2013
18 / 21
Fotograf: ALEXANDER KLEIN / AFP
Den hollandske kongefamilie tog deres eget tog til Østrig. Kongetoget forlod hovedbanegården i Amsterdam i fredags og de kongelige steg af i St.Anton am Arlberg - det eneste skisportssted i verden med en international togforbindelse - og kørte de sidste kilometer til Lech i bil.
18. februar 2013
19 / 21
Fotograf: ROBIN UTRECHT
Den hollandske kronprinsefamilie var i højt humør ved afrejsen fra Amsterdam.
18. februar 2013
20 / 21
Fotograf: ROBIN UTRECHT
Her vinker prinsesserne farvel til Amsterdam. Forude venter to uger i den østrigske sne.
18. februar 2013
21 / 21
Fotograf: ROBIN UTRECHT
