Prinsesse Eugenie sidder ikke bare derhjemme og slapper af, selvom mange tror det.

Den engelske prinsesse Eugenie ses ofte sammen med sin søster, når de er ude som protektor for forskellige organisationer, hvor de passer deres royale pligter. Men selvom mange tror, at det er det eneste prinsessen laver, så er det på ingen måde sådan. Det fortæller hun i et interview med Harper’s Bazaar.

Ifølge hende overrasker det mange, at hun har et job. Hun arbejder for galleriet Hauser & Wirth, der specialiserer sig i moderne kunst. Hver dag fra 9:00 til 17:00 befinder hun sig i galleriet, hvor hun er med til at forberede udstillinger, vedligeholde kunderelationer og skabe de helt rigtige velgørenhedsfester.

LÆS OGSÅ: Kates kjole vækker opsigt ved Wimbledon

Men dagen starter længe før 9:00 for prinsessen.

- Jeg står op omkring kl 6:45, så jeg kan træne kl 7:00. Jeg læser emails om morgenen, når jeg vågner. Min mor siger altid ”Hvad er meningen med at rulle direkte ud ad sengen og gå i gang med at kigge emails? Det kan ødelægge dine første timer af din morgen. Hvis du bare venter…” Men det kan jeg simpelthen ikke, lyder det fra den 26-årige prinsesse.

Fra klokken 7:00 træner hun en times tid, hvor hun blandt andet træner burpees, squat og lunges, da hun ikke er god til at løbe langt.

LÆS OGSÅ: Mary misbrugt: Reklamerer for slankepiller

Prinsesse Eugenie har sin egen dresscode, når hun møder på arbejdet.

- Jeg er iklædt kjole og støvler på arbejdet. Jeg er begyndt at gå i høje hæle, hvilket er meget voksent. Men de er så smertefulde i slutningen af dagen. Jeg ser på alle de folk i film, der render rundt i høje hæle og jeg tænker ”hvordan går de det?”, siger prinsesse Eugenie til Harper’s Bazaar.

Udover sit fuldtidsjob, har prinsessen også sine royale pligter at passe, men hun mener selv, hun er heldig, da arbejdet giver hende lov til at gå, så hun kan passe dem.

LÆS OGSÅ: Skiftedag lurer i Europas kongehuse: Her kommer næste generation

Når hun har en friaften, så står den på Netflix-hygge sammen med kæresten, Jack Brooksbank– der sjovt nok deler navn med hendes hund.

- Når jeg er hjemme, laver jeg mad og ser tv. Det er meget afslappende. Lige for tiden ser jeg ”How to Get Away with Murder”, - Viola Davis er usandsynlig god – og ”Outlander”, min favorit. Når jeg er sammen med Jack, ser jeg “The Walking Dead”, hvilket vi er besatte af. Jeg er ikke vild med reality-shows, men jeg elsker madprogrammer, lyder det fra prinsessen, der elsker at hygge med pomme friter, Cola Light og nødder.

Ved midnatstid står den på søvn for prinsessen, inden en ny dag gryer frem.

Artiklen er oprindeligt bragt hos herognu.dk