Engelske medier kritiserer den ellers altid så korrekte Kate. Hun stjal nemlig fuldstændig opmærksomheden fra Dronning Elisabeth, da hun troppede op til sejlads søndag eftermiddag iført en fantastisk rød sag fra Alexander McQueen.

Hertuginden af Cambridge skaber overskrifter i de engelske medier efter andendagen af det store regent-jubilæum i Storbritannien.

BRITAIN-QUEEN/


I modsætning til stort set alle andre kvindelige deltager i søndagens flotte sejlads på Themsen, var hun nemlig hoppet i en farverig dragt der sugede alles blikke til sig i en grad, at hun overstrålede Dronningen.

En modekommentator på Daily Mail bruger sågar ordet 'upassende' om Kate's påklædning.

- Åh Kate. Hvad tænkte du på? Mens resten af det royale selskab fornuftigt valgte farver fra den afdæmpede del af farvepaletten for ikke at overstråle kvinden i centrum for det hele, så valgte Hertuginden af Cambridge en rød kjole så kraftig og klar, at det skreg: ' Se på mig!' Et øjeblik kunne hun blive forvekslet med Chelseas æresvagt, men nej. Det var Kate i et outfit så slående, at det var upassende.



Både Dronningen og svigermor, Hertuginden af Cornwall, var i afdæmpede flødefarvede dragter.

Og lillesøster Pippa, der ellers blev verdensberømt ved at stjæle billedet fra sin søster ved det storstilede bryllup sidste forår, var i en nærmest kedelig mørkeblå dragt, så hun helt forsvandt i gæstemængden.

Det er i øvrigt ikke første gang, den røde kjole bliver luftet i blitzlys. Kendisser som Kim Kardashian og Tulisa Contostavlos har tidligere vist sig i den, dog i væsentlig kortere udgaver.

BRITAIN-QUEEN/