Der er helt faste regler for, hvem der ankommer hvornår og hvad tid, når Dronningen holder kur.

Dronningen er rigets overhoved, og derfor ankommer hun altid som den sidste. Uanset om der er tale om årets Nytårskur eller en anden officiel begivenhed.

Det står også helt fast, at man lader heller ikke Dronningen stå i ensom majestæt og vente. Aldrig.

Men det var  lige præcis, hvad der skete tidligere i aftes, da Regentparret ankom som de sidste til årets fineste kur, Nytårs- og taffelkuren, der bliver holdt i Christian IIV palæ på Amalienborg.

Dronningen og Prinsgemalen ankom i Kongehusets fineste bil, den gamle, sorte Rolls Royce, bedre kendt som 'Store Krone', som kong Frederik IX anskaffede sig.

Dronningen steg ud af bilen til den side, der holdt lige ud for trappen til Christian VIIs palæ, mens Prinsgemalen steg ud på den modsatte side.

Margrethe skred majestætisk hen til foden af trappen, vendte sig om, og spejdede længe efter sin gemal.

For hvor blev Henrik af?

Han havde travlt med at hilse på hoffets staldmester, der stod bag 'Store Krone'. Med det resultat, at Dronningen pænt måtte stå og vente ved foden af trappen, til Henrik var færdig med at trykke hånd og småsludre.

Man kan ane Prinsgemalen og staldmesteren stå og sludre i baggrunden bag 'Store Krone'