Også om bord på de legendariske havnefærger, der sejler på kryds og tværs i Københavns Havn med passagerer, lyttede de med, da Dronningen leverede sin årlige tale til folket.
Ved roret sidder 65-årige Jørgen Poulsen og spejder efter kunder ved Operaen.
Klokken er 17.47. Ingen venter ved stoppestedet, så Jørgen fortsætter uden at sejle ind.
Sammen med kollegaen Arne B. Knudsen har Jørgen Poulsen fået tjansen nytårsaften. Ikke noget der ligefrem huer den pensionerede langfartskaptajn.
- Der er ikke meget ved at sejle i dag. Jeg ville da hellere sidde hjemme i gode venners lag. Men sådan er det, og det skal nok gå.
Klokken nærmer sig 18. De to styrmænd har skiftet plads. Nu er det Jørgen, der står for billetteringen, mens Arne napper rorpinden.
Pludselig lyder Dronningens røst ud af DAB-radioen bag styrmanden. Arne skruer op, så man kan høre, hvad der bliver sagt. Talen skrider frem. Der er ingen hilsen til søens folk. Jørgen griner lidt, som er han lidt forlegen. Som tidligere sømand på verdenshavene har han været vant til, at der var en hilsen til ham og kollegaerne.
- Det var en god tale. Det gør ikke så meget, at vi ikke fik en hilsen. Der er jo hilsner til mange andre, siger han.
Sejlturen er ved at være slut for Deres udsendte. Færgen er helt tom. Så kan Jørgen og Arne snart gå om bord i nytårsmiddagen. Den består af kaffe fra termokanden.
- Og så har jeg en dejlig spegepølsemad her, siger Jørgen og peger på sin madkasse.
