Nytårstalen 2015 blev en bombe af en tale i forhold til de foregående år.

Først havde majestæten besvær med at udtale visse ord, dernæst var der rod i papirerne og Dronning Margrethe ledte i lange sekunder efter det rette manuskript-ark.

Dernæst smed hun bomben: Prinsgemalen, Prins Henrik, trapper ned og går på en slags »pension«.

»Min mand har besluttet, at tiden nu er inde for ham til at ”drosle ned” - til, hvis jeg må sige det på almindeligt dansk, at gå på pension. Fremover vil Prinsgemalen derfor kun i meget begrænset omfang tage del i de officielle arrangementer, som igennem så mange år har været en naturlig del af hans liv.«

»Det er hans beslutning, jeg forstår den og jeg respekterer den. Jeg er min mand dybt taknemmelig for al den støtte, hjælp og inspiration, han har givet mig igennem alle årene. Jeg ser frem til, at jeg fortsat kan varetage mine opgaver, og at jeg stadig har min mand at støtte mig til, selvom det bliver mindre synligt.«

Den 81-årige Prins Henrik har haft et turbulent år 2015, hvor han blandt fik kritik for ikke at deltage i fejringens af dronningens fødselsdag på grund af sygdom - for kort efter at rejse udenlands på ferie.