Når Dronningen og prinsgemalen i aften holder reception i Lemvig på Kongeskibet Dannebrog er forfatter Jane Aamund med på gæstelisten.

Dronningen er i disse dage på togt med Kongeskibet Dannebrog og i søndag formiddag ankom hun sammen med prins Henrik til det nordjyske.

Klokken 10 blev hun modtaget i Lemvig af glade borgere med røde-hvide flag i hånden og en sød blomsterpige, der stod klar til at tage imod de kongelige.
Sammen med borgmester Erik Flyvholm gik regentparret derefter en hyggetur gennem den smukke limfjordsby.

I aften har de inviteret flere af byens store personligheder til reception på Kongeskibet. Blandt gæsterne er forfatter Jane Aamund, der var en af 90´ernes mest læste forfattere. Hun har bl.a. skrevet om sine forfædre fra Lemvig og selvbiografiske romaner som "Den grønne port".

Flere af hendes romaner er blevet filmatiseret - bl.a. Klinkevals fra 1999.

I morgen sejler regentparret videre til Thisted og efter et besøg i Frederikssund, slutter sommertogtet den 11. september.

Første stop på sommertogtet var den 2. juni i Nyborg.