Sveriges dronning Silvia.
Sveriges dronning Silvia. Foto: RAINER JENSEN

Den svenske dronning Silvia kommer med en noget usædvanlig udmelding i en ny dokumentar af den svenske pendant til DR, SVT. Hun påstår nemlig at det kongelige palads, hvor hun og kong Carl Gustav XVI bor, Drottningholm, er hjemsøgt af spøgelser.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I dokumentaren, der vises torsdag på svensk tv, siger dronning Silvia ifølge AFP følgende om spøgelser i kongeparrets hjem:

»Der er små venner ... spøgelser. De er alle meget venlige, men nogle gange føles det som om, man ikke er alene. Det er spændende. Men man bliver ikke bange,« siger dronning Silvia.

1

Der er som nævnt tale om Drottningholm slot, der ligger på øen Lovön vest for Stockholm i den stockholmske skærgård. Slottet har været hjem for de svenske kongelige siden 1981, men blev bygget helt tilbage i 1600-tallet.

Hvad der præcis ligger til grund for dronningens udmelding, slås ikke fast i artiklen fra AFP. Men det er dog ikke kun dronning Silvia, der mener, at det spøger på slottet.

 - 1

Også Carl Gustavs søster prinsesse Christina bakker op om det noget specielle udsagn:

»Der er historier om spøgelser i alle gamle huse. De har været fyldt med mennesker gennem århundrederne. Energien er der stadig,« siger prinsesse Christina.

Slottet er også udråbt som Unesco verdensarv.

Drottningholm Slot.

Den royale familie til prinsesse Madeleines bryllup ved Drottningholm.

Prinsesse Madeleine med manden Christopher O'Neill ved Drottningholm Slot.

SMS

Hitter på Facebook