Foto: Keld Navntoft

Dronningens hofdame fortæller nu om Margrethes tanker om Henriks pensionering

Der gik et sus gennem befolkningen, da dronning Margrethe i sin nytårstale annoncerede prinsgemalens selvvalgte pension. For aldrig nogensinde før har ægtefællen til en siddende regent i Danmark officielt trukket sig tilbage til pensionistlivet.

Nu fortæller Dronningens nære veninde siden skoletiden og tidligere hofdame Camilla Castenskiold, hvorfor Margrethe helt usædvanligt valgte at bruge nytårstalen til chok-udmeldingen om Henriks pension.

Prins Henrik

Forebygger spekulationer

»Her har hun taget tyren ved hornene og sagt, at sådan er det. Ellers kunne man jo spekulere til hudløshed om, hvorfor han ikke er dér og dér? Det kommer der altid noget skidt ud af. Hvis det så er mere regulært, at han ikke kan mere. Så er det jo sådan,« siger Camilla Castenskiold, der blev udnævnt til kammerdame af Dronningen, da hun stoppede som hendes hofdame i 2010, efter 10 år i hendes majestæts tjeneste.

jmjmhjmh

Thomas Larsen, politisk kommentator på Berlingske, er helt enig. Han sad som kongehusekspert for DR i forbindelse med nytårstalen, hvor annonceringen kom lige så meget bag på ham, som på resten af landet.

»Det er en fuldstændig rigtig vurdering. Her fik hun muligheden for med sine egne ord at fortælle om baggrunden for, at prins Henrik får en mere tilbagetrukken rolle,« siger Thomas Larsen til BT.

Camilla Castenskiold er så tæt på regentparret, at hun sammen med sin mand Claus Castenskiold blev placeret ved højbordet til dronning Margrethes 75 års fødselsdag sidste år. Hun mener, at det har betydet meget for Dronningen, at beslutningen om Henriks pension er taget og meldt klart ud, når nu han ikke længere orker de formelle arrangementer.

Margrethe er stærk

»Jeg tror, det betyder noget for hende, hvis hun ved, at han ikke rigtig orker det mere, at han så gør det, der passer ham. Hun er selv stærk og har jo heldigvis sine to børn, der kan hjælpe, hvis det skal være. Som ved nytårskuren, hvor de unge jo stod ved siden af hende. Så man kan sige, at der er god kontinuitet i tingene,« siger kammerdamen, der også slår fast, at Dronningen ikke går i Henriks fodspor og lader sig pensionere.

»Hun er glad for meget af det, hun gør. Hun føler det også naturligt. Hun ville ikke føle det naturligt bare sådan at takke af. Det ligger ikke i hendes gener. I Holland har man tradition for det, hvilket det ikke er her. Det viser sig tydeligt, fordi prinsgemalen går på pension,« siger Camilla Castenskiold.

I dag er Camilla Castenskiold selv gået på delvis pension. Som udnævnt kammerdame er det hendes opgave at ledsage nye ambassadører, når de skal i deres første audiens hos majestæten. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph
I dag er Camilla Castenskiold selv gået på delvis pension. Som udnævnt kammerdame er det hendes opgave at ledsage nye ambassadører, når de skal i deres første audiens hos majestæten. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph Foto: Sophia Juliane Lydolph

 

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook