Dronning Margrethe holder sin nytårstale i Christian IXs palæ på Amalienborg lørdag d. 31 December 2016 (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2016)
Dronning Margrethe holder sin nytårstale i Christian IXs palæ på Amalienborg lørdag d. 31 December 2016 (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2016) Foto: Keld Navntoft

Flere danskere - de som ikke var berørt af nedbruddet hos Yousee - kunne følge med nytårsaften, da Dronning Margrethe holdt sin tale.

Men ét ord eller et manglende bogstav har tilsyneladende sat sindene i kog hos en række sprogentusiaster.

Det skriver Berlingske.

Her er der god grund til at sige tak til alle de, der gør en indsats for vores sikkerhed.

Dronning Margrethe

Danmark kan ikke fungere uden alle de, der gør en indsats i produktionen.

Dronning Margrethe

Min tak og nytårshilsen går også til alle de, der sørger for, at vi kan leve trygt i hverdagen såvel som på en festaften som denne.

Dronning Margrethe

Det gælder politiet og Forsvaret, beredskabet og de, der har vagt, blandt andet på sygehusene.

Dronning Margrethe

Flere i eksempelvis sproggrupper på Facebook har peget på, at hun skulle have brugt dem i stedet for de flere steder i talen. Det har avisen undersøgt nærmere, og du kan se alle de fire citater til højre i de røde bokse.

Sabine Kirchmeier, der er direktør i Dansk Sprognævn, fortæller til Berlingske, at der formelt set er tale om en fejl.

»Dronningen er normalt en god, sikker og noget konservativ sprogbruger. Hun er en af de danskere, der er meget sprogbevidste, og som tænker sig godt om og ikke løber med de nyeste tendenser. Derfor er det overraskende, at hun laver sådan en ... Fejl,« siger hun til Berlingske.

Hun lægger dog vægt på, at det danske sprog har udviklet sig i sådan en grad, at man ikke nødvendigvis kan klassificere det som en fejl, at Dronningen ikke har bøjet 'de' til 'dem'. da det er så alment udbredt.

Næste spørgsmål er så om der er tale om en bevidst fejl eller ej?

Her mener Berlingskes ekspert Thomas Larsen, at Dronningen selv er så meget inde over talen for at sætte sit eget præg på den, at hun formentlig godt har været klar over det. Det er sandsynligvis et spørgsmål for Dronningen om at gøre talen mere personlig.

Ifølge eksperten så tager det nemlig ikke to sekunder at skrive talen til nationen. Talen bliver flere gange sendt mellem Statsministeriet og hoffet, før at den endeligt bliver meldt klar til nytårsaften.

SMS

Hitter på Facebook