De bliver tit sammenlignet. Og med god grund. For selvom de er født på hver sin side af jordkloden og først senere har mødt hinanden i Danmark, ligner de hinanden i nærmest uhyggelig grad.

Deres navne er lette at forveksle. Og så har de fødselsdag med kun én dags mellemrum. I går fyldte Mary 40 år, og i dag runder Marie 36. Ligheden mellem Prinsesse Marie og Kronprinsesse Mary skyldes i høj grad, at de begge er født i vandmandens tegn, mener astrolog Lejla Lindholm Christensen. LÆS OGSÅ: LÆS OGSÅ: Hun har lagt et horoskop for de to prinsesser, og her fremhæver hun deres skræmmende mange fællestræk: * Begge kvinder har kastet sin kærlighed på danske prinser - som begge er født i tvillingens tegn. * De er moderne prinsesser, der kan føre monarkiet ind i en ny og moderne æra, da de som andre vandmænd er utraditionelle og tør gå egne veje. * Prinsesserne er intelligente kvinder, der taler flere sprog, og de er begge flyttet ind i Kongehuset med en god uddannelse i bagagen. Prinsesse Marie har studeret økonomi og humaniora, mens kronprinsessen har en bachelor i jura. * Kommunikation er afgørende i forholdet mellem vandmænd og tvillinger, så snakken går formentlig højt i de kongelige gemakker på både Schackenborg og i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. * De er begge humanistiske i deres menneskesyn, så havde det humanitære arbejde ikke ligget i deres jobbeskrivelse, afslører stjernerne, at de sikkert havde involveret sig ganske frivilligt. * Selvom deres fødselsdage ligger tæt, betyder forskellen på fire år, at de alligevel ikke er helt ens. Lejla Lindholm Christensen beskriver Marie som en kvinde med fart på, mens Mary er mere stille og rolig. Hun vil dog ikke afvise, at det skyldes kronprinsessens mere tunge og royale pligter.