Alex Loudon fik tilsyneladende nok af Pippas nye stjernestatus, og hans konservative familie synes ikke, hun var et passende parti.

Da nyheden om bruddet mellem Pippa Middleton og Alex Loudon breakede i sidste uge, troede alle, at det var Pippa, der havde droppet ham.

Nu skriver de engelske medier, at det i virkeligheden var Alex, der slog op med Pippa.

Mange mænd hiver sig sikkert i håret og spørger sig selv, hvad i alverden der får en mand ved sine fulde fem til at give én at tidens hotteste kvinder løbepas?

Berømt efter bryllup

Alt ændrede sig for Pippa, da hun var brudepige ved sin søster Kates bryllup med prins William tidligere på året.

Med ét slag var hun og ikke mindst hendes numse blevet verdensberømt. Bejlere og medier stod pludselig i kø. Et faktum hendes kæreste gennem halvandet år tilsyneladende havde svært ved at kapere.

LÆS OGSÅ: 

Alex Loudon brød sig nemlig ikke om virakken. Han kommer fra en rig og fornem familie, som sætter stor pris på diskretion. Hverken han eller hans forældre brød sig om al den opmærksomhed, som Pippa pludselig fik.

En af parrets venner siger til den britiske avis Daily Mail:

- Alex' forældre var imødekommende, men de var altid noget lunkne over for forholdet. De så ikke Pippa som 'kone potentiale'. James og hans kone (forældre til Alex Loudon, red.) kommer begge fra meget gode familier.

For meget opmærksomhed

Selv om James og Jane Loudon skulle være meget charmerende og afslappede mennesker, bryder de sig bestemt ikke om al den opmærksomhed, der pludselig blev rettet mod deres familie på grund af Pippa.

- Alex og hans familie kunne ikke lide cirkusset, udtaler en anden kilde til avisen.

LÆS OGSÅ: 
 
Pippa og Alex forhold var stormfuldt, og de har gået fra hinanden før. Tiden vil vise, om det for alvor er slut denne gang.