Den norske konge fik, da han endnu var en helt lille dreng en yderst dramatisk begyndelse på sit lange, begivenhedsrige liv
Norges kong Harald, der bliver 80 år i morgen, ses som monark gennem 27 år som både engageret, vellidt og hjertevarm.
Han blev konge 17. januar 1991 ved sin fars, kong Olavs, død.
Han var den første norske konge, som er født i Norge siden kong Olav IV i 1370 - altså for 567 år siden. Hans mor var den daværende kronprinsesse Märtha, der var svensk.
Harald var det tredje barn, men den eneste søn i familien, og da han som dreng havde forrang for sine to søstre, Ragnhild og Astrid, blev han nummer to i arvefølgen til den norske trone lige efter sin far, kronprinsen.
Harald tilhører fyrstehuset Glücksborg. Han er fætter til kong Albert 2. af Belgien og til dronning Margrethe II, og han er oldebarn af den danske kong Frederik 8.
På flugt
Den lille prins var kun få år gammel, da klodens mægtigste stridskræfter med Anden Verdenskrigs udbrud blev sluppet løs også på Norge. Kongefamilien gik i eksil, skarpt forfulgt af den tyske værnemagt, der forsøgte at ramme den med bomber.
Under flugten delte familien sig for at øge sine og slægtens overlevelseschancer. Kongen og kronprins Olav blev i Norge, mens kronprinsessen og børnene skulle prøve at nå til Sverige.
Kronprinsessen og børnene nåede grænsen om aftenen den 10. april, men selv om kronprinsesse Märtha var svenskfødt, ville man ikke slippe dem ind. Ifølge prinsesse Astrid og andre, der var til stede, blev de kun lukket ind i Sverige, fordi chaufføren truede med at køre bilen gennem grænsebommen.
Da kongen og kronprinsen ansøgte Sveriges udenrigsminister Christian Günther, om de kunne få lov til at overnatte én gang på svensk jord uden at risikere internering, blev de afvist. Også indflydelsesrige svenske politikere som justitsminister Westman ville have kronprinsessen sendt tilbage til Norge, så tyskerne kunne udråbe den lille prins til konge.
Barneår i USA
Kongen og kronprinsen kom i løbet af sommeren til Storbritannien, hvor også en norsk eksil-regering blev dannet, og de begyndte at arbejde på at få kronprinsessen og børnene ud af Sverige. Det lykkedes i august at få dem med et amerikansk flådefartøj fra Finland til Washington DC. På den måde kom den senere konge til at leve nogle af sine tidligste år i USA. Bl.a. stod han lige bag Franklin D. Roosevelt, da denne blev taget i ed forud for sin fjerde præsidentperiode i 1945, og det forlyder, at det stadig er muligt at spore en amerikansk accent, når kongen taler engelsk.
Kongefamilien samledes igen i Norge efter tyskernes kapitulation i 1945.
I 1954 oplevede Harald den store sorg, at hans mor døde af kræft. Og da hans farfar, kong Haakon VII, døde i 1957 og blev efterfulgt af kong Olav, blev Harald kronprins, og som sådan gjorde han sig bl.a. bemærket som entusiastisk sejlsportsmand. Han repræsenterede Norge ved OL i 1964 i Tokyo, hvor kronprinsen selv bar det norske flag ind på stadion. Han var også med i OL i 1968 i Mexico City og i 1972 i München.
Han giftede sig med Sonja Haraldsen i 1968, og parret fik to børn, prinsesse Märtha Louise og kronprins Haakon Magnus.
I 2015 blev han den første regerende monark, der satte foden på Antarktis. Det var naturligvis i det område, der er navngivet Queen Maud Land.
Kong Harald har naturligvis en lang række udenlandske ordener, herunder to danske. Han er ridder af Elefantordenen og storkommandør af Dannebrogordenen.
