I dag er en stor dag for Kronprinsparrets yngste børn, tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine. I dag begynder de nemlig i 0. klasse på Tranegårdsskolen i Hellerup, hvor deres storebror og storesøster i forvejen går.

Traditionen tro mødte tvillingerne pressen foran Frederik 8's palæ forud for skolestarten. Men hvor det var tydeligt, at den seks et halvt årige Josephine, der holdt sin far i hånden, da de kom ud af slotsporten, glædede sig meget til at komme i skole, var hendes bror Vincent noget mere beklemt.

Med sin mor i hånden og forgrædte øjne trådte Vincent nemlig ud foran det store opbud af pressefolk og almindelige nysgerrige, der var stimlet sammen på slotspladsen. Og det var formentlig derfor, at den ellers så glade og smilende prins var beklemt. Under det meste af det godt fire minutter lange seance med pressen trykkede den seks et halvt årige prins sig tæt ind til sin mor og lod sin søster om at svare på spørgsmål fra pressen.

På det korte møde bekræftede kronprinsesse Mary, at tvillingerne, som hidtil ellers har fulgtes ad i tykt og tyndt, i stedet skal gå i hver sin klasse.

“Jeg skal gå i A og Vincent skal gå i B,” fortalte Josephine.

Kronprins Frederik uddybede beslutningen om at skille tvillingerne ad med begrundelsen, at de som forældre havde vurderet, at det var bedst for børnene.

“De er hinandens bedste venner og kan se hinanden i frikvartererne. Men vi syntes, de også skulle have nogle nye kammerater,” sagde Kronprinsen.

Begge forældre lagde ikke skjul på, at det også var en stor dag for dem, at de nu sender de yngste i børneflokken i skole. Derefter sluttede mødet, og de kommende royale skolebørn med de store tasker på ryggen skyndte sig ind gennem porten igen, blot for kort tid efter at sætte sig ud i en af Kongehusets biler for at køre i skole for første gang.

Deres Kongelige Højheder Prins Vincent og Prinsesse Josephine begynder i 0. klasse på Tranegårdskolen i Hellerup tirsdag den 15. august. I den forbindelse vil der være mulighed for fotografering inden afgang fra Frederik VIII's Palæ, Amalienborg, hvor Kronprinsparret vil komme ud foran Palæet sammen med deres to yngste børn
Deres Kongelige Højheder Prins Vincent og Prinsesse Josephine begynder i 0. klasse på Tranegårdskolen i Hellerup tirsdag den 15. august. I den forbindelse vil der være mulighed for fotografering inden afgang fra Frederik VIII's Palæ, Amalienborg, hvor Kronprinsparret vil komme ud foran Palæet sammen med deres to yngste børn Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere