Prins Henrik skal ikke længere nyde godt af den apanage, han årligt forsøder sin livsstil med, når han ikke vil begraves sammen med sin hustru. Det mener et flertal af danskerne.
I en undersøgelse, som Wilke har foretaget for Jyllands-Posten, mener 63,7 procent, at prins Henrik ikke skal modtage det særlige bidrag på otte skattefrie millioner fra staten, nu hvor han har ladet sig pensionere og ikke vil begraves sammen med Dronningen. Der meldes dog ikke, hvor mange der var af samme holdning, inden prinsen skabte røre i andedammen med sine kontroversielle udtalelser.
Kongehusekspert Søren Jakobsen forstår folkets holdning, og kalder prins Henriks årlige otte skattefrie millioner i apange for uhørte.
»Det er en naturlig og sund reaktion fra folk. Man skal ikke tage fra ham, at han har ydet en indsats. Men det står jo ikke til en pension på otte millioner. Det er meget, meget højt. Det er der ingen, der får i Danmark,« siger Søren Jakobsen og mener, at prins Henrik burde trække sig fra apanagen ligesom hans eks-svigerdatter Alexandra.
»Det ville klæde prinsen at afmelde sig. Reaktionerne hænger sammen med hans egen opførelse. Han har smadret sit eget rygte og indsats godt og grundigt. Otte millioner er helt urimeligt. Og det er fritaget for skat og moms,« siger Søren Jakobsen.
I januar sidste år gik prinsen på pension - eller 'droslede ned', som hans hustru udlagde det i sin nytårstale aftenen forinden - og for nylig kunne han så meddele, at han ikke ønskede at lade sig begrave sammen med selvsamme hustru, når tid engang er.
Jyllands Posten har målt apanagetemperaturen hos flere af de politiske partier. Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, er ikke meget for at pille ved apangen, da han frygter, at det vil skade Dronningen og Kongehuset.
Men den påstand dementerer Søren Jakobsen.
»Det ville ikke gå ud over Dronningen. Det er selvfølgelig vanskeligt for dronningen at gøre lige nu, hvor han er syg, og så uddyber man den ægteskabskonflikt, der er. Men med den stolthed han har, burde han havde gjort det, da han gik på pension. Det ville være klogt at gøre. Hans optræden har skadet kongehuset,« siger Søren Jakobsen, der dog ikke tror på, at prins Henrik selv frasiger sig den.
Og så bliver Socialdemokratiet nødt til at komme på banen, mener han.
»Der burde være en politisk konsensus om at kigge på det. Men der har i Danmark været en utrolig tilbageholdenhed om at diskutere Kongehusets udgiftsniveau. Det må vi udover. Hvis vi får en socialdemokratisk ledet regering næste gang, tror jeg ikke, at Socialdemokratiet kan holde til at sige, at det vil vi ikke snakke om. Dertil vil presset fra folket være for højt,« siger han.
Det er ultimativt Dronning Margrethe, der bestemmer, om han skal have del i årspengene fra staten, mens det bestemmes på finansloven, hvor mange penge han har ret til. Forslaget til næste finanslov fremsættes for Folketinget næste tirsdag, men allerede nu har flere af partierne over for Jyllands-Posten luftet deres holdning til prinsens apanage.
Særligt SFs politiske ordfører, Karsten Hønge, lægger ikke skjul på, hvilket hold han er på:
»Prinsen har råbt på ligestilling, og her er et område, hvor vi kan imødekomme ham. Han er jo på overførselsindkomst, og her er reglen, at hvis konen kan forsørge én, skal man ikke have af det offentlige. Det princip bør også gælde prins Henrik,« siger han.
I blå blok er der også stemning for, at statsstøtten skal sløjfes. Venstres finansordfører Jacob Jensen understreger dog, at det er hans personlige holdning:
»Det er i mine øjne kun rimeligt, at man tilpasser det statslige bidrag til den aktivitet, prins Henrik har. Og når han selv har meddelt, at han ikke længere står til rådighed som en del af Kongehusets aktiviteter, skal han efter min mening ikke længere have de skatteborgerfinansierede penge, som hidtil har tilgået ham netop for at honorere hans indsats,« siger Jacob Jensen.
Men Prins Henrik er tilsyneladende ikke til at hugge eller stikke i. Lige siden 1996, hvor han udgav selvbiografien 'Skæbne forpligter', har han udtrykt stor frustration over placeringen i det royale hieraki.
Siden har han både i et kontroversielt interview med BTs Bodil Cath i 2002 og i flere udenlandske interviews sidenhen slået sit ønske fast med syvtommersøm.
Den store kulmination kom i begyndelsen af august, da Kongehuset over for BT bekræftede, at prinsen ikke ønskede at lade sig begrave sammen med sin hustru.
»Det er ingen hemmelighed, at prinsen i mange år har været utilfreds med sin rolle og den titel, han er blevet tildelt i det danske monarki. Den utilfredshed har i de senere år fyldt mere og mere. For prinsen er beslutningen om ikke at lade sig begrave ved siden af dronningen den naturlige konsekvens af, at han ikke er blevet ligeværdigt behandlet i forhold til sin ægtefælle – ved ikke at få den titel og funktion, som han har ønsket,« lød det fra Kongehusets kommunikationschef Lene Balleby.
Siden har prinsen selv offentligt været ude at forsvare sin beslutning.
