Næste halvdelen af danskerne mener, at Dronning Margrethe bør give stafetten som Danmarks regent videre til Kronprins Frederik. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen
Næste halvdelen af danskerne mener, at Dronning Margrethe bør give stafetten som Danmarks regent videre til Kronprins Frederik. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen Foto: Jens Nørgaard Larsen

Lige knap halvdelen af danskerne mener, at det er en god idé, at Dronning Margrethe følger sin mands eksempel og går på pension.

Hun har siddet trygt på tronen i snart en menneskealder, men i en alder af 75 år vakler stolebenene under Margrethe.

I hvert fald hvis man spørger danskerne.

Kongehuset

I en ny Gallup-undersøgelse siger halvdelen af danskerne , at Dronning Margrethe bør følge sin mands eksempel og gå på pension. Helt specifikt er det 46 procent, som mener, at hun bør gå af og overlade tronen til Frederik, mens 47 procent mener, at hun bør blive. Syv procent havde ikke en holdning til spørgsmålet.

For tre år siden – i januar 2012 – viste en Megafon-måling, at 40 procent af danskerne gerne så et regentskifte inden for fem til ti år. Men kun 11 procent mente, at Dronning Margrethe skulle trække sig med det samme.

Mor og søn fortjener det

»Jeg tror mest det handler om, at danskerne mener, at kronprinsparret skal have lov til at komme til, mere end det er utilfredshed med Dronning Margrethe,« siger historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

Historiker og kongehusekspert Jon Bloch Skipper er enig:

»Jeg ser Gallup-målingen som en understregning af, at danskerne anerkender det store arbejde, dronningen har gjort, således, at hun fortjener at gå på pension i en alder af 75 år,« siger han.

H.M. Dronningen afholder nytårskur

Og det er ikke et særsyn i de europæiske kongehuse, at en regent lader sig pensionere.

I 2013 overlod den hollandske dronning Beatrix eksempelvis tronen til sin ældste søn Willem-Alexander kort før sin 75-års fødselsdag. I Holland er der tradition for, at regenterne lader sig pensionere.

Regent til man dør

I Danmark kommer det dog ikke til at ske, at Dronningen abdicerer.

»Det vil være helt utænkeligt, at hun abdicerer. Der er slet ikke tradition for den slags i det danske kongehus. Vi skal helt tilbage til 1347, da det skete sidst,« siger Jon Bloch Skipper.

»Det ligger også i den kontrakt, som Kongehuset har med danskerne. Den går på, at de kongelige har nogle rettigheder og med dem følger også pligterne. Et noget for noget-princip. Og i det ligger der også, at man er regent til man dør. At være regent er ikke et job i den forstand, at man kan tillade sig at gå på pension,« siger han.

Pligtopfyldende

Jon Bloch Skipper tilføjer, at det slet ikke ligger til Dronning Margrethes natur at gå af.

»Det strider imod hendes selvforståelse. Hendes identitet er, at det er pligten frem for alt,« siger kongehuseksperten.

Den tilgang er dog ikke helt uproblematisk. Den betyder nemlig, at Kronprins Frederik kan ende med få overdraget tronen i en meget sen alder. Ligesom i Storbritannien, hvor Prins Charles stadigvæk venter på at blive konge, selv om han har rundet 67 år.

Dronningen længe leve…

Og han skal i øvrigt ikke regne med at komme til foreløbigt, hvis ellers hans mor Dronning Elizabeth har arvet sin mors gener.

Dronning Elizabeth er i dag 89 år, og hendes mor – også kaldet dronningemoderen – døde i 2002 101 år gammel.

Med lidt hovedregning kan man så regne ud, at prins Charles ender med at blive 80 år gammel, før han får tronen.

021SENytaarstaledff-191903.jpg

Også Dronning Margrethes mor, Dronning Ingrid, nåede en hæderlig alder. Hun døde 90 år gammel i 2000. Skulle Margrethe blive lige så gammel, så vil Frederik være mere end 60 år, før han bliver Danmarks officielle statsoverhoved.

Men aldersudfordringen lever man med i Kongehuset.

»Udfordringen for kronprinsen er så at have noget meningsfuldt at tage sig til. Og det har han formået at have indtil nu. Og det kan selvfølgelig godt være et problem, men til det er der bare at sige ‘that’s the name of the game’,« siger Jon Bloch Skipper.

 - 1

Begynder Dronning Margrethes helbred at svigte, så hun bliver uarbejdsdygtig, så vil der ifølge kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen blive tale om en glidende overgang.

»Så vil man lade Dronning Margrethe drosle ned og overlade flere opgaver til kronprinsparret, men uden at regenten reelt går af,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

BT har rettet overskriften på artiklen. Tidligere kunne det forstås sådan, at der var et flertal for, at Kronprinsen skal afløse Dronningen. Det er rettet.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook