I 'Army of Lovers' store 90'er hit 'Crucified' optræder den svenske konge Carl Gustaf på et portræt. Mens det zoomes ind på billedet synger hans angivelige elskerinde ordene 'I'm crucified'.

Ifølge den nye bog om den svenske konge, havde Carl Gustaf tilbage i 90'erne en affære med den daværende forsanger i 'Army of lovers', Camilla Henemark.

Camilla Henemark har efter bogens udgivelse mere eller mindre bekræftet forholdet.

Og nu har muntre sjæle så opdaget, at kongen faktisk optræder i en musikvideo fra 1991, skriver seher.no.

Der er tale om videoen til gruppens store hits 'Crucified'. I videoen går Henemark forbi et portræt af kongen, og mens der langsomt zoomes ind på portrættet lyder ordene fra sangens omkvæd: 'I'm crucified ....'

Om dette er et tegn på, at Camilla Henemark allerede dengang havde kontakt til den svenske konge, vides ikke, men det kan tolkes som en lidt for tilfældig tilfældighed, mener seher.no.

Se Crucified-videoen med Army of Lovers nedenfor. Scenen med kongen er cirka 2:19 inde i nummeret: