- Hvilken bog? Der findes så mange bøger.

Svenskekongen Carl Gustav har valgt at gøre den seneste uges negative opmærksomhed til en joke.

Kong Carl Gustaf landede mandag i Bejing, hvorefter han straks hastede videre til en frokost med vicepræsidenten Xi Jinping.

De talte blandt andet om miljøspørgsmål og Volvo, som til det svenske folks store bestyrtelse er overtaget af kineseren Li Shifu."Vilken bok...?"

Men når det gælder bogen 'Den motvilliga monarken' og dens beskyldninger om utroskab og løsagtig playboy-agtig livsstil er Carl Gustav tavs. Det svenske hof har tydeligvis valgt at tie bogen ihjel - og gerne med et smil.

Da Expressen spurgte til bogen slog han op i en høj latter:

- Hvilken bog? Der findes så mange bøger... der findes også en vældig berømt bog her i landet. Den skal vi heller ikke tale om, sagde kongen.

Han hentyder formentlig til Maos lille røde. Uden at have læst den er der vist ikke ret mange saftige afsløringer i bogen, som den tidligere kinesiske statsleder i sin tid udgav med retningslinjer for det kommunistiske kinesiske folk.