Der blev ikke lagt fingre imellem, da Dronning Margrethes kommende 75-års fødselsdag blev fejret i Musikhuset Aarhus.

Tonen til det store gallashow blev lagt an af en veloplagt Nikolaj Lie Kaas, der optrådte med en lethed, der ville have gjort hans far, revylegenden Preben Kaas, mere end stolt.

Måske var det derfor, at flere af aftenens stikpiller til de kongelige faktisk lod til at falde i god jord hos aftenens æresgæster, der sad parkeret på forreste række.

Se også:

Gallafest080415_1

Nikolaj Lie Kaas medvirkede i flere på forhånd optagede video-sketches, som bragte store grin frem i de ellers meget formelle rammer. I en af sketchene brugte værten en tenniskamp med sine skuespiller-kolleger Nicolas Bro, Lars Brygmann og Anders W. Berthelsen til at få styr på den kongelige tiltale. Men Nicolas Bro gider åbenbart ikke øve med ham, indtil Kaas siger, at Bros Ridderkors kan blive taget tilbage.

»Husk, hvad de gjorde mod Peter Brixtofte,« sagde han i sketchen til store grin i Musikhuset.

Video: Her ankommer de kendte og kongelige i deres flotte festtøj på den røde løber

Læs også:

Læs også:

De største stikpiller stod standup-komikeren Jonatan Spang for, da han i små ti minutter underholdt på scenen.

Han sørgede for lidt mere »kant«, som Nikolaj Lie Kaas udtrykte det, og stak eksempelvis lystigt til Kronprinsens tur over den lukkede Storebæltsbro i januar. Spang erklærede i øvrigt også, at han mente, Prins Henrik burde være konge.

Og så 'afslørede' han, at showets dato først og fremmest var fastlagt efter Aarhus’ eget regentpar, Rene Toft Simonsen og Thomas Helmig.

»Det blev en onsdag, sådan er det,« sagde Jonatan Spang fra scenen, mens publikum og royale grinede.

Et af aftenens højdepunkter var freestyle-rapperen Per Vers, der med legende lethed improviserede sig gennem flere vers om regenten og hendes snart 75 år lange liv.

»Vi ses, når De bliver 80, der ligner De sikkert stadig Britney Spears,« afsluttede han sin rap.