Den svenske dronning Silvia er glad for sin yngste datters forlovede, som hun kalder for en drøm af en svigersøn - men gad vide, hvad det svenske kongehus mener om deres datters kommende svigermor.

Mens prinsesse Madeleines forlovede Chris O'Neill fik sin fortid gransket grundigt af den svenske konge - og blev fundet pletfri, så er det mere tvivlsomt, om hans mor også ville have gået igennem det royale skandale-tjek.

O'Neills mor, den tyskfødte Eva Maria O'Neill, er nemlig bestemt ikke lige så fin i kanten, som hendes søn. Mon kong Carl Gustaf ved, hvad hans kommende svigersøns mor har gået rundt og lavet?

SWEDEN ROYAL WEDDING

Modsat sin søn har Eva Maria bestemt ikke holdt sig fra skandalerne. Faktisk har hun flere gange placeret sig selv midt i centrum af en skandale. Og ligesom sin søn har Eva Maria en forkærlighed for de royale kredse.

Ifølge britiske medier har Eva Maria nemlig haft en affære med selveste prins Charles. Det skulle efter sigende være foregået omkring 1986 - dengang, hvor Charles stadig var gift med prinsesse Diana.

Eva Maria mødte angiveligt prins Charles ved en polo-kamp i 1986, hvorefter de påbegyndte affæren, skriver Daily Mail, der også kan berette om en anekdote fra affæren. Rygtet forlyder nemlig, at Eva Marie og prins Charles var tæt på at blive fanget i en ret intim stund af selveste prinsesse Diana.

De to turtelduer var angiveligt fortrukket til et påklædningsrum i Windsors polo-klub, da Diana gik ind i rummet. Ifølge vandre-historien måtte Eva hoppe ud af vinduet for ikke at blive set af prinsessen.

Selv om forholdet mellem prinsen og Eva Maria på et tidspunkt ebbede ud, så forlyder det dog også, at nogle tæt på prinsen opfordrede ham til at genoptage forholdet for at forhindre, at han giftede sig med Camilla Parker Bowles, skriver Daily Mail.

Eva Maria O'Neill havde måske også selv tanker om at blive genforenet med prins Charles. I 2003 skabte hun i hvert fald meget mediebevågenhed, da hun inviterede prinsen og Camilla Parker Bowles til en Mozart-festival i Østrig, som hun organiserer. Da Charles ankom til festivalen hilste hun ham velkommen med en varm omfavnelse og et kys, der gjorde Camilla Parker-Bowles forlegen.

SE BILLEDE AF KYSSET HER

Men Camilla Parker-Bowles er ikke den eneste, som Madeleines kommende svigerinde tilsyneladende har forsøgt at stjæle en mand fra.

Det forlyder også, at Eva Maria har stjålet en af den amerikanske skuespillerinde Elisabeth Taylors mænd.

Men smag i mænd er  ikke det eneste, som Eva Maria O'Neill deler med Elisabeth Taylor. Den 74-årige brite deler også trangen til at blive gift og skilt. Mens Taylor indtager førerpositionen med ikke færre end otte ægteskaber med syv mænd, så har Eva Maria tre ægteskaber og ligeså mange skilsmisser bag sig.

Hendes første mand var tyskeren Wolfgang Schoeller, der var konsul i Indonesien. Ham forlod hun til fordel for Paul O'Neill, som hun fik sønnen Chris med. Paul var ligesom sin søn interesseret i økonomi og var en ledende bankmand i New Yorks børs.

Prinsesse Madeleines kæreste Chris O'Neill er 37 år og blev født i London. Han har gået på kostskole i Schweiz og har siden fået en kandidatgrad fra Columbia Business School i New York. Han har både britisk og amerikansk statsborgerskab og arbejder nu som leder af research-afdelingen i hedgefonden Noster Capital.