Ifølge kontroversiel forfatter er prins Harry søn af afdøde prinsesse Dianas tidligere elsker James Hewitt. En hemmelighed, som det britiske kongehus efter sigende er villig til aty slå ihjel for, for at bevare.

Er 24-årige prins Harry på vej til at miste sin royale titel?

Det mener den kontroversielle forfatter og blogger Ian Halperin, der netop nu argumenterer for, at prins Charles ikke er Harrys biologiske far, men at det derimod er prinsesse Dianas tidligere elsker James Hewitts gener, som den rødhårede prins bærer i sig.

Det er en tidligere medarbejder til den afdøde Lady Di, der har røbet den skandaløse hemmelighed til Ian Halperin.

I følge den anonyme kilde, er James Hewitt blevet truet på livet af det britiske kongehus, hvis han afslørede sandheden om sit faderskab.

- Prince Philip fortalte Hewitt, at han ville ødelægge ham, hvis sandheden nogensinde kom frem. Det er umuligt, at Charles er Harrys biologiske far, siger kilden til ian Halperin, der har lagt afsløringerne ud på sin blog Ianundercover.com.

Den største løgn i Englands historie
I følge kilden blev james Hewitt tvunget til at lyve om, hvornår hans flirt med prinsesse Diana stod på.

- Hewitt var Dianas elsker to år før Harry blev født. Diana holdt med at have sex med prins Charles længe før Harry overhovedet blev født, og Harry ligner Hewitt på en prik, siger kilden endvidere.

Men i følge James Hewitts officielle udtalelser mødte han først prinsessen i 1986, to år efter Harry var blevet født.

Et familiemedlem til Hewitt fortæller til Ian Halperin, at Hewitt altid har troet på, at Harry var hans søn,men at han til hver en tid har benægtet det af frygt for sit liv.

- Det er den største løgn i England siden Neville Chamberlain lovede verden, at England og Tyskland aldrig ville gå i krig. Prins Philip har truet James med at slå ham ihjel, hvis sandheden kommer frem. Derfor benægter han det, siger det anonyme familiemedlem.