Et fransk magasin har publiceret billeder af Hertuginden af Cambridge topløs. Prins William og hertuginden er oprørte. 'En rød streg er blevet overtrådt.'

Hertugen og Hertuginden af Cambridge er "rasende" over, at et fransk magasin har publiceret billeder af Kate badende topløs under en ferie i det sydfranske.

Parret har fredag formiddag over for royale medarbejdere bekræftet, at billederne bragt i magasinet Closer er ægte.

BRITAIN-ROYALS/SINGAPORE

- Hertugen og hertuginden er meget vrede over det. De føler, at en rød streg er blevet overtrådt, siger en royal medarbejder til The Times.

Andre kilder siger, at parret er "sårede, chokerede, rasende og væmmes".

Advokater på sagenBuckingham Palace har allerede kontaktet advokater i Paris, men det er uklart, hvad de rent faktisk kan gøre.

Magasinet sælges fra kiosker i Frankrig i dag, og på de grynede billeder - taget med zoom fra meget lang afstand - kan man bl.a. se hertuginden tage sin bikini af.

Billederne er blevet taget, da hertugen og hertuginden i sidste uge var på ferie på dronningens nevø, Lord Linleys, franske slot. Altså på privat område.

- Vi har altid fastholdt, at hertugen og hertuginden, ligesom alle andre individer, har ret til et privatliv, ikke mindst når de er på ferie og i deres egen swimmingpool, udtaler en medarbejder fra hoffet.

Will og Kate

Skruer tiden 15 år tilbageRoyale medarbejdere anklager magasinet Closer for at "skrue tiden 15 år tilbage" - en henvisning til året 1997 hvor Diana, prins Williams mor, blev dræbt i en bilulykke i Paris efter at være blevet forfulgt af paparazzier.

Prins William har altid ment, at det var de aggressive og nærgående fotografer, som i årevis jagtede hans mor jorden rundt, der myrdede hans mor.

Hertugen og Hertuginden af Cambridge blev informeret om publiceringen af billeder af hertuginden topløs under deres morgenmad på andendagen af deres officielle tur rundt i Malaysia.

Publiceringen kommer efter en kontrovers om offentliggørelse af billeder af Prins Harry nøgen for en måned siden. Billederne var taget på et hotelværelse i Las Vegas.

Dengang valgte The Sun som det eneste britiske medie at vise billederne. De nu offentliggjorte fotos af hertuginden topløs blev også tilbudt britiske medier, men de afslog tilbuddet.