Dronningemoderen var skuffet over Diana og gjorde, hvad hun kunne for at forpeste livet for den unge prinsesse.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Ikke så meget som én tåre fældede hun, da Diana døde.

Den ellers så elskelige engelske Dronningmoder nærede nemlig alt andet end varme følelser for prinsesse Diana. 

Hun var skuffet over hende. Mente, at man kunne forvente en anden opførsel af en kvinde fra så god en familie. Den gamle dronning så heller ingen grund til, at Diana flippede ud over, at Charles havde en elskerinde.

"Sådan er mænd", skal hun havde sagt ved en lejlighed. Underforstået: Mænd har elskerinder. Det har kvinder ikke. Dianas opgave var at holde ud og bide tænderne samme af hensyn til monarkiet. 

Det skriver den engelske avis, The Daily Mail, som også omtaler den nye biografi om Dronningemoderen, som netop er udkommet. 

Her står der ikke meget om forholdet mellem de to kvinder. Sækkevis af breve mellem de to, som kunne kaste lys over relationen, er nemlig blevet brændt af dronningens datter, prinsesse Margaret. Hun sorterede sin moders papirer efter hendes død, og ved den lejlighed sørgede hun for, at alt der kunne tænkes at belaste hendes broder og det engelske monarki, blev destrueret.

Den engelske avis The Daily Mail er imidlertid ikke i tvivl:

I det øjeblik ægteskabet mellem Charles og Diana begyndt at gå skævt, vendte Dronningenmoderen sig fuldstændig mod den unge prinsesse. Hun var skuffet over hende. Syntes, at hun opførte sig forkert, og hun ønskede, at ægteskabet mellem dem skulle ophøre.

Prins Charles var meget knyttet til sin mormor, og hun havde stor indflydelse på, hvordan han og den regerende Dronning Elisabeth så på Diana.

Onde tunger har hævdet, at den 97-årige dronning ikke fældede så meget som én eneste tåre, da Diana omkom ved den tragiske bilulykke i Paris.

Hun skulle have været fuldstændig uforstående overfor den store opmærksomhed, prinsessens død fik i befolkningen, og hun blev vred, da kongefamilien blev kritiseret for at blive i Balmoral i den vanskelige uge efter dødsfaldet, i stedet for at vende tilbage til London.

Diana sagde i en mobilsamtale med sin ven James Gilbey:

- Hans (Charles) bedstemor ser altid på mig med et underligt blik. Det er ikke had. Det er en blanding af  interesse og medfølelse.

Offentliggørelsen af denne samtale var med til at skærpe Dronningsmoderens frustration over Dianas opførsel og styrkede hende i troen på, at Diana ville være bedre at have uden for den kongelige familie fremfor inden i den.

På den anden side bifaldt hun ikke, da Charles iscenesatte Camillas berømte "springen ud" 18 måneder efter Dianas død. 

Hun mente, Charles viste sig med sin elskerinde for tidligt. skriver forfatteren til biografien om Dronningemoderen, Shrewdly.

Det var Charles meget oprørt over - han var tæt på at bryde sammen på grund af hans bedstemors holdning.
 
I realiteten valgte hun at vende det blnde øje til. Hvilket betød, at hun accepterede det.

Hvad angår de mange brændte breve mellem Diana og Dronningemoderen, siger én af de mænd, der var med til at sætte ild til dem, den kongelige chaffør, David Griffin:

- Havde jeg gemt nogle af Dianas breve, havde jeg måske været millionær i dag. Men det er for sent nu.