Nu er noget af den sidste royale glans blevet pillet af grevinde Alexandra . Det skete, da Skive Kaserne forleden besluttede at ændre navnet på en lille vej på det militære område fra Prinsesse Alexandras Vej til Prinsesse Maries Vej.

En ændring, der angiveligt vakte stor begejstring hos prinsesse Marie, som var mødt op sammen med prins Joachim for at overvære fejringen af Ingeniørregimentets 325-års fødselsdag.

Prinsessen bad endda om et foto af det nye vejskilt. Den samme begejstring kan dog ikke spores hos oberst og folketingsmedlem Jens Christian Lund, der i
2001 besluttede at navngive vejen efter Prins Joachims daværende hustru.

- Som prinsesse var Alexandra en en markant person i regimentets historie, og jeg er skuffet over, at vejen har skiftet navn, fortæller Jens Christian Lund til Billed Bladet.