Selvom dronning Elizabeth er blevet 90 år, så er hun en aktiv dame, der ikke er bange for at sætte sig bag rattet.

For tiden holder flere medlemmer af den engelske kongefamilie ferie på Balmoral Slot i Skotland, hvor den står familiehygge og afslapning. I weekenden besluttede de at nyde den smukke natur og tage på en picnic nær søen Loch Muick, der ligger i grænselandet for Balmoral Slot.

Her beviste dronning Elizabeth, at der stadig er masser af krudt i det 90-årige royale overhoved. I stedet for at lade en chauffør eller et yngre medlem af familien køre bilen ud til det udvalgte område, hoppe hun hen på forsædet og kørte bilen. Dronningen ikke bare elsker slottet, men kender området utrolig godt, så hun har ikke brug for en guide til at vise sig rundt.

LÆS OGSÅ: Pokemon Go har indtaget Kongehuset

Ved sin side havde hun hertuginde Kate, der sammen med sin mand og børn var kommet til området om torsdagen, hvor de overnattede på prins Charles’ gods Birkhall. Ifølge Daily Mail fik hun dog et par timer uden børnene, da picnicen kun var for de ældre medlemmer af kongefamilien. Så i stedet fik prins George og prinsesse Charlotte lov til at blive hjemme.

På ét punkt var det meget godt, da de dermed ikke lærte unoder af deres oldemor. Mens Kate pænt havde selen på under kørslen, overholdt dronningen ikke færdselsloven, og lod sele være sele.

Prins William var allerede i området, da han var taget derop for at gå på jagt.

LÆS OGSÅ: Frederik forkæler sig selv med bil i millionklassen

Dronningen havde intet problem med at styre den store Range Rover. Foto: All Over
Dronningen havde intet problem med at styre den store Range Rover. Foto: All Over
Vis mere

Artiklen blev oprindeligt bragt hos HER&NU,