Blev offer for sit eget spil

Zamzam: 'Jeg var naiv'

Reda

Bokseren Reda Zamzam blev her til aften stemt ud af årets Robinson. Foto: Tv3  Se stort billede

I aftenens udgave af Robinsonekspeditionen, blev bokseren Reda Zamzam stemt ud efter de øvrige mænd på øen ikke længere kunne vide, hvor de havde ham

'Han tog røven på mig og nu tager jeg røven på ham'.

Så kontant udtrykte Zabrina sig i aftenens episode af Robinson om Reda Zamzam inden Ø-rådet. Og det er ganske kendetegnende for Reda Zamzams ophold på Robinsonøen, at han blev offer for sit eget spil.

- Op til Ø-rådet vidste jeg godt, at jeg var i farezonen, men jeg var bare for naiv. Men jeg har bare spillet spillet og det har de andre også gjort, fortæller han til bt.dk om sin hjemsendelse fra Robinsonøen.

Men at spille spillet er, ifølge Reda Zamzam, en helt naturlig del af Robinson og det har han ikke noget problem med.

- Når jeg tænker tilbage, så er det jo bare et spil. Alle dolker alle i ryggen, hvis de kan komme til det. Så jeg kan ikke pege fingre af nogen af de tilbageværende deltagere, siger han.

'Jeg vandt ædekonkurrencen'

Under aftenens ædekonkurrence blev der virkelig serveret kuriositeter i form af maddiker, hønsefødder, kohjerne, kyllingeindvolde og hjemmelavet kage. Men for Reda Zamzam var det ikke noget problem lige indtil kyllingeindvoldene.

- Jeg er et konkurrencemenneske og jeg vil vinde enhver konkurrence jeg stiller op i. Og jeg mener helt bestemt jeg vandt konkurrencen, men der kom desværre noget op igen og det kunne jeg ikke sluge, for der var lort inde i indvoldene, siger han med ærgrelse i stemmen med henvisning til de 10.000 kr. der var i førstepræmie for at vinde konkurrence.

'Jeg blev mundlam'

Under Ø-rådet kunne han godt se, hvor det bar hen af, da hans navn blev med at komme op i krukken

- Allerede ved stemme nr. to vidste jeg, at jeg var ude. Og da Jakob Kjeldberg snakkede til mig, blev jeg helt mundlam, fordi jeg var så skuffet. Og det ligner ikke mig, forklarer Zamzam.

Comeback

Reda Zamzam har for længst lagt Robinson bag sig og fokuserer i stedet for at komme i form til en kommende boksekamp,der efter planen skal ligge før nytår. Efter tre og et halvt år, vil han give boksningen en sidste chance.

- Når jeg sparrer med de unge drenge, får de tæsk. Så jeg kan stadig være med. Men jeg vil se om boksningen stadig er noget jeg vil, siger Reda Zamzam med henvisning til sit comeback til boksesporten.

 

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: