Sørgeligt gensyn. Gran Canaria er stadig en smuk ø. Desværre har ubetænksom jagt på turist-kroner spoleret det, der engang var den største attraktion. Det måtte B.T.s handyman, Jan-Erik Messmann, sande, da han efter 30 år vendte tilbage til den populære spanske ferieø.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Da Simon Spies i 1960'erne fik den strålende idé at sende solhungrende danskere sydpå på charterferie, var det først og fremmest Gran Canarias hovedby, Las Palmas, rejsen gik til. Man badede på Las Canteras-stranden og promenerede i de små gader. Om aftenen mødtes man på Plaza Catalina, hvor man drak Lumumba og Rom & Cola. Livet var bare rigtig herligt.I takt med at turisterne strømmede til, byggede man los på øens sydkyst.
Først ved San Agustin og Playa de Inglés ved Maspalomas store sandørken, og senere - i begyndelsen af 70'erne - længere mod vest ved Puerto Rico.
Problemet var bare, at folkene bag slet ikke tænkte på, hvad det var, turisterne egentlig søgte. Så hundredevis af betonhoteller blev klasket op ad bjergsiderne uden tanke for nogen som helst harmonisk og charmerende sammensætning af nyt og gammelt byggeri, miljø og lokalbefolkning.
Det vidste jeg naturligvis godt, men da vi længe havde ønsket os sydpå til sol og varme og først havde set på rejser til populære Hurghada og Sharm el Sheik i Egypten, endte vi alligevel med at vove det ene øje og købte en tur til Puerto Rico på Gran Canaria. Det kostede omkring 16.000 kr. for en uge for fire personer på et tre-stjernet apartmenthotel - inklusiv udlejningsbil.
Det skulle blive spændende at gense øen, som jeg sidst besøgte for næsten 30 år siden.
Intet centrum
Når jeg jeg køber billetter, spørger jeg altid, hvor langt hotellet ligger fra byens centrum og stranden. I dette tilfælde cirka en km til stranden og 1,5 km til centrum, lød svaret.
Men da vi kom frem, viste det sig, at der ikke er noget centrum i Puerto Rico. Her ligger kun et indkøbscenter midt blandt hotellerne. Centret er opbygget uden tanke for andet, end at der skal være plads til en masse boder, butikker og restauranter. Det er noget af det mest pinlige, jeg har set i mit liv.
Vi var der kun i fem minutter, for da vi først så de forskellige restauranter ligge tæt sammen oppe på første sal - heriblandt »Københavnerkroen«, »Irish Pub« og »Det Norske Hjørne« - sagde vi tak for i dag. Mine voksne børn kaldte det »Plastic Fantastic«.
Hjemmefra havde vi bestilt en Opel Corsa til 1.200 kr. inkl. forsikring. Da vi skulle hente den hos Hertz i lufthavnen, fik vi imidlertid besked på, at vi skulle have endnu en forsikring til yderligere 48 Euro, cirka 365 kr., for at være dækket helt ind. Nu blev jeg temmelig... skuffet.
Det viste sig, at det kun var ansvarsforsikring, der var med i de 1.200 kr., og at man må betale ekstra, hvis man ønsker at forsikre sig mod tyveri og skader på bilen. Men det var skrevet så indviklet, at det ikke var til at forstå. Præcis som vi kender det, fristes man til at sige.
Med bilen fik vi dog mulighed for at komme rundt på øen. Og da der ikke var meget at se på i Puerto Rico by, fik vi virkelig brugt den. Alt i alt fik vi kørt 750 km.
Fantastisk mad
Allerede den første aften kørte vi de blot 18 km til den lille, charmerende havneby Mogan. På kajen ved lystbådehavnen serverede en rigtig hyggelig restaurant »Dagens fisk« med canariske kartofler og grøntsager for blot 4,5 Euro (30 kr.) Det kunne vi ikke stå for, og maden smagte fantastisk.
Den første dagstur gik til Las Palmas ad de snoede kystveje, hvor der er mange steder, man kan nyde udsigten og suge indtryk til sig. Særlig storslået er udsigten fra Mirador de Balcón, hvorfra man ser ud over de takkede bjerge i Montana Tablada-kæden.
Lige nedenfor den charmerende by, Agaete, ligger havnen Puerto de las Nieves. Her kan man tage flyvebåd over til naboøen Tenerife. I Agaete finder man også den flotte bjergformation kaldet »Guds finger«, og her er rigt på appelsiner, avocado, mango, papayas, bananer, citroner, tomater og kaffe.
Fra Agaete kørte vi via byen Galdar, der er kendt for sine grotter og mange hulemalerier, videre til Las Palmas. Og det var mildest talt ikke den by, jeg havde oplevet for 30 år siden. Den var i dårlig forfatning, og det var ikke meget, jeg genkendte. Større og grimmere bygninger, en mindre Plaza Catalina og en forfærdelig masse trafik og P-huse.
Et par dage kørte vi ind midt på øen og op på toppen af Gran Canarias højeste bjerg, Pico de las Nieves, på 1.949 m. Men først efter at vi havde været en tur på stranden. Vi badede fra den store sandørken ved Maspalomas, hvor man altid gerne har måttet både bade og solbade nøgen.
De har dog taget overhånd i dag, synes jeg. Store, kraftige tyskere og englændere sad faktisk ved de små cafeer og spiste frokost uden tøj på. Ikke fordi det er forkert at være nøgen, for det kan være dejligt at smide badetøjet, men ligefrem at sidde på cafe nøgen...
Fra toppen af Pico de las Nieves er der en vidunderlig udsigt ud over hele øen, og man kan bl.a. se det mystiske bjerg Roque Nublo (1.803 m), som er formet som en kæmpesten, der ligesom står og vipper på toppen af et andet bjerg.
Efter denne oplevelse kørte vi til Guayadeque-dalen, der er kendt for sine grotte-beboelser. Det viste sig, at dalen var et udflugtsmål for lokale beboere, der holdt store familiesammenkomster under træerne langs vejen. Det så vældig festligt ud.
Det var en hel speciel oplevelse at se de mange beboelser inde i bjergsiderne, hvor urbefolkningen, »Guancherne«, boede, og som stadig benyttes den dag i dag. Flere steder er der ordentlige forhold indendørs med bad, fliser, moderne køkkenfaciliteter og TV. De fleste steder får de strøm fra solceller, der står udenfor hver enkelt hule/grotte.
Når man lever i vores klima, trænger man indimellem til sol og varme, og er det udelukkende det, man har behov for, var vores tur da også fin nok.
Men jeg har en tro på, at de fleste af os ønsker noget mere. Og derfor ville jeg ønske, at man, i stedet for at bygge disse gigantiske, charmeforladte feriebyer, tænker på, hvilke behov, de fleste af os har.
Måske er det derfor, så mange trodser de mange timers flyvetur til Thailand og Bali for at finde kombinationen af sol og varme og det lokale, pittoreske, urørte, men også charmerende, som gør, at ens ferie bliver en succes.
