Panikken udeblev i lufthavnen

Panikken udeblev i lufthavnen - 1

Svenske gæster var taget til København for at komme med flyet til Alicante i dag. De måtte i stedet med toget tilbage til Sverige igen. (Foto: Jens Astrup) Se stort billede

Passagererne kimer lige nu rejsebureauerne ned for at få svar på, hvordan de kommer afsted på den ferie, som Sterling Airlines skulle have fløjet dem ned til. Både rejsende og selskaberne er rådvilde her til morgen.

Stemningen i Københavns Lufthavn er overraskende rolig her til morgen, til trods for at mere end tusind rejsende burde sidde i et Sterling Airlines fly på vej på ferie.

LÆS OM DEN DANSKE REJSEBRANCHES STØRSTE KONKURS HER

SÅDAN ER REGLERNE, HVIS DU HAR BESTILT REJSE MED STERLING

De rejsende blev nemlig væk fra lufthavnen, hvor handlingsselskabet Menzies Aviation stod klar til at assistere kunder med en ny rejse.

Selskabet blev kontaktet allerede klokken to i nat, hvor de satte ind med et større beredskab, der skulle kunne hjælpe rejsende i lufthavnen her til morgen. De er dog overraskede over, hvor roligt det forholder sig.

- Jeg er overrasket over, at der ikke er mere panik over den, men det virker til, at alle passagerer har fået besked hjemmefra, siger Leif Metzger, der er ansat ved Menzies Aviation til bt.dk.

Flyrejsende: Vi står i ingenmandsland
Et af de par, der har haft kontakt til Menzies Aviation, er Jytte og Frits Rønde, der skulle have været afsted med flyet til Malaga klokken 8.55. Det er dog ikke lykkedes Menzies Aviation at hjælpe parret, da der ikke er nogen afgange til Malaga.

Sterling Airlines' konkurs har efterladt tusindvis i lignende situation.

Parret, der skulle have været afsted på golfrejse med Krone Rejser i dag, fik noget af en overraskelse, da de mødte op i lufthavnen i morges. I stedet for at blive mødt af Sterlings personale, var det Luftfartsmyndighederne, der tog imod dem og fortalte, at flyselskabet var gået konkurs.

- Vi står lige nu i ingenmandsland. Vi er blevet bedt om at ringe tilbage til Krone Rejser om en time, men vi ved jo ikke, om de kan hjælpe os. Vi håber bare, vi kan komme afsted så snart som muligt, siger Jytte Rønde til bt.dk's reporter i lufthavnen.

Rejsebureau taget på sengen
Parret fortæller, at det kom bag på rejseselskabet Krone Rejser, da de ringede og fortalte, at flyet var aflyst. Bureauet forsøger nu at finde en løsning, alt imens parret står i uvished i lufthavnen.

Lejebilen står klar i lufthavnen i Malaga til parret, der ligeledes har reserveret hotel i Spanien. Hvad der kommer til at ske med disse reservationer, ved de heller ikke endnu.

Danmarks største konkurs
Rejsedirektør fra Star Tour har lovet deres chartergæster at få dem til og fra destinationerne i udlandet. De folk, der kun har købt flyrejser, kan de dog ikke hjælpe.

SAS tilbyder derimod Sterlings personale og kunder, der er strandet i udlandet, at de kan komme hjem med deres fly, hvis der er ledige sæder.

Stig Elling kaldte her til morgen konkursen for den største i dansk rejsebranche.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: