Små 50 kilometer fra Perus kyst ved Stillehavet ligger et naturfænomen ud over det sædvanlige. Omkredset af sydamerikansk ørkensand ligger byen Huacachina, hvor der i byens midte ligger en lagune. Indtil 1940'erne kom rige peruvianere og badede i den eftertragtede lagune, men siden 1950'erne var oasen ved Huacachina næsten forladt. De 200 indbyggere i Huacachina måtte tænke nyt i bestræbelserne på at trække nye turister til. For hvorfor kunne et så unikt sted ikke fastholde glæden fra turisterne?

Se også:

Svaret på byens turismekrise blev oasens sandvolde, surfbræt og sandbuggys. Nogle smarte forretningsfolk fandt ud af, at de kunne tjene penge på at køre folk rundt i sandbuggys. Sandbuggy er et køretøj, der er specialiseret til at køre i sand, og den kan dermed bestige de høje sandvolde, der omgrænser byen. Ifølge turisme-sitet Lonely Planet lyder skudsmålet om byens nye forlystelser på sandvoldene således.

”Det tager 20 slidsomme minutter at komme herop, men med et godt solidt sandbræt under maven, er du nede igen i mindre end ét minut”, lyder det.

Selvom turisterne nu er vendt tilbage til Huacachina, er der stadig udfordringer for ”Amerikas oase”, som den er blevet døbt. På grund af stigende fordampning om sommeren er vandstanden i byen faldende, skriver norske Dagbladet ifølge Daily Mail. Det betyder, at den store naboby, Ica, har måttet pumpe vand op til Huacachina.