Delstaten Bahia i det nordøstlige Brasilien oser af livsglæde og sensualitet. Her dyrker befolkningen afrikanske guder og danser samba til blide og vuggende rytmer. Det er her, brasilianerne selv holder ferie, og det forstår man godt, for et mere eksotisk sted skal man lede længe efter.
Når efterårsstormene raser i Danmark, og det er koldt og klamt fra morgen til aften, er det måske tid til at bestille en flybillet til Bahia.Det var på strandene i Bahia, at de portugisiske søfarere for femhundrede år siden gik i land og opdagede et nyt og uberørt paradis, som de senere kaldte Brasilien.
I dag er den fattige delstat i det nordøstlige hjørne af Brasilien et perfekt rejsemål for alle, der drømmer om en vinterferie udover det sædvanlige. Første stop på ferien var delstaten Bahias hovedstad Salvador. Vi havde på forhånd bestilt et værelse på et lille trestjernet hotel i kvarteret Barra, der ligger lige ud til Atlanterhavet. Salvador er en af de storbyer i verden, det er værd at rejse langt for at opleve. En stor del af indbyggerne er efterkommere af afrikanske slaver, der blev sejlet til landet under kolonitiden, og det har skabt en helt unik kultur.
Alt bliver blandet i Salvador - hudfarver, religion og musik.
Her er der mulatpiger med blå øjne, og overalt i byen kan man mærke den afrikanske sjæl. Slaverne tog også deres religion med til Brasilien, og det er ikke ualmindeligt at se katolske kirker ligge side om side med hemmelige kultsteder, hvor der bliver dyrket afrikanske guder.
Men Salvador er også en smuk gammel by med over tohundrede kirker. I de smalle gader i den historiske bydel kan man stadig fornemme historiens vingesus.
| Vejen til Bahia Det brasilianske flyselskab Varig flyver fra København til de internationale lufthavne i Rio de Janeiro og São Paulo. Derfra går turen videre til Bahia med indenrigsfly. En flybillet hele vejen til Salvador koster fra 7.100 kr. tur-retur. Tlf. 3250 2022. TAP Air Portugal har også flere ugentlige afgange til Brasilien over Lissabon. Her kan man få en billet for omkring 6.135 kr. tur-retur. Tlf. 7010 5068 Hvis man har planlagt en længere rundrejse i Brasilien, er der gode muligheder for at komme rundt i landet. Varig tilbyder et flypas med fem indenrigsafgange for 540 dollars. Billetten er gyldig i 21 dage. Brasilien er i øjeblikket et meget billigt rejseland for danske turister. Et dobbeltværelse på en hyggelig pousada (Guesthouse) i Salvador eller Porto Seguro koster fra 300 kr. for to personer med morgenmad. Rejsen var bestilt hos Marco Polo Tours. De var behjælpelig med hotelbooking og flybilletter og arrangerer i øvrigt alle slags rejser til Brasilien. Tlf. 3376 6700 www.marcopolo-tours.dk |
Tiden da Salvador var landets første hovedstad, er for længst forbi, men de fine bygninger står der stadig, og mange af dem er blevet renoveret i de seneste år.
Salvador ligger i flere niveauer i forhold til havet. For at komme fra byens centrum ned til havnen kan man tage en elevator, der kører ned til markedet Mercado modelo i den gamle toldbygning.
I den nedre bydel gik vi på opdagelse på markedet, der har et stort udvalg af smykker, hængekøjer og mange andre eksotiske ting. Udenfor sælges der frugt fra Amazonas og regionale specialiteter fra dampende gryder.
Vi var heldige at komme forbi markedet en lørdag, hvor der også er opvisning med slavernes gamle kampsport Capoeira. En betagende dans, hvor to smidige deltagere svinger benene tæt op over hovederne på hinanden til rytmerne af et simpelt strengeinstrument. Vi stod længe i solen og kiggede på de muskuløse drenge, der dybt koncentreret kredsede om hinanden og imponerede med hurtige vejrmøller og kraftspring. En duft af krydderier og mad hang i luften, og bagefter fik vi serveret muslinger, krabbekød og andre lækkerier på et lokalt spisested midt i mylderet ved havnen.
Om aftenen tog vi ind til den gamle bydel Pelourinho - opkaldt efter gabestokken, hvor slaverne blev pint og henrettet, hvis de ikke opførte sig ordentligt. I dag er bydelen lavet om til hyggelige gågader med små butikker og masser af barer og restauranter. En gang om ugen spiller det traditionelle trommeorkester Olodum på pladsen i Pelourinho, og det må man ikke gå glip af. Omgivet af kolonitidens barokkirker ventede vi sammen med resten af torvet på, at det 30 mand store trommeorkester skulle gå i gang.
Med ét gik en kraftig trykbølge igennem tilskuerne. Rytmen bankede i kroppen, og folk hoppede med i takt. Trommestavene blev svinget helt op til skuldrene og ned igen på trommeskindet med en utrolig præcision.
En dagskørsel i bus fra Salvador ligger den idylliske fiskerby Porto Seguro, omgivet af Sydamerikas fineste palmestrande. Det var på strandene her, at portugiserne gik i land første gang. Porto Seguro var indtil slutningen af 60erne en tilbagetrukken flække, hvor livet gik sin stille gang. Men da området blev tilholdssted for hippier, der ville væk fra storbyens stress, kom der så småt gang i turismen. I dag er de gamle kolonihuse indrettet til hyggelige hoteller og spisesteder. Vi fandt hurtigt et værelse i et lille guesthouse - på portugisisk kaldet en pousada - med hængekøjer på svalegangen og udsigt til livet i gaden.
Kaffe, friskpresset juice og mangofrugter - en ny dag ventede. Porto Seguro ligger ud til en flod, og man skal med en lille færge for at nå over til de bedste strande syd for byen. Sejlturen tager ti minutter og er en sjov oplevelse. På vej over floden når man lige at få vendt verdenssituationen, mens bilradioerne spiller for fuldt drøn, og vinden blæser i håret. Ved havnelejet på den anden side står frække drenge og sælger kokosnødder og kolde øl i den bagende sol. Derfra kan man gå lige ned på stranden, eller stå på en bus, der kører ud til de populære strandsteder længere ude ved feriebyen Arraial de Ajuda.
Vi var friske og gik i vandkanten hele vejen. Parasollerne ved Arraial de Ajuda kom til syne, da vi havde gået i en times tid ud ad stranden. Stemningen var dejlig afslappet - børnene legede, folk gik i vandet og spillede strandfodbold i sandet. Hen ad eftermiddagen blev musikken fra de store højttalere ved baren højere. Festglade strandgæster begyndte at byde hinanden op til dans - kun iført badetøj. Og lidt efter lidt blev stranden fyldt med brune kroppe, der dansede, mens solen gik ned ude i horisonten.
De lokale bahianos bevægede sig så naturligt rundt i sandet, at det var en fryd for øjet. Stranddagen havde udviklet sig til en spontan fest, der fik os til at glemme alt om tid og sted. Tættere på selve sjælen i Bahia kunne vi nok ikke komme.
