Den danske stat yder hvert år milliarder af kroner i ulandsbistand og betaler gladelig millioner for at få narkodømte forbrydere og mordere bragt hjem til Danmark. Men bliver man som lovlydig dansk statsborger væk fra sin gruppe under en ferierejse i udlandet, skal man ikke forvente hurtig hjælp og handling fra den danske stat.
Heller ikke selv om man befinder sig i overhængende livsfare. Først når der kommer hundredtusindvis af kroner på bordet kontant, trækker staten i de diplomatiske tråde.
Den smertelige erfaring gjorde to danske turister på dykkerferie i Egypten. I 20 timer flød 29-årige Jim Poulsen og 30-årige Heidi Nexø hjælpeløse rundt i Det Røde Hav, før en eftersøgning blev sat i værk.
Årsag: den danske stat ville ikke stille garanti over for de egyptiske myndigheder for et beløb på 10.000 dollar - ca. 75.000 kr. - til fem timers helikoptereftersøgning.
»Vi var derude, hvor vi ikke troede vi kom tilbage. I den situation er 75.000 kr. ikke ret mange penge,« siger Jim Poulsen, som i dag priser sig lykkelig over at være i live.
Først efter et helt døgn i vandet blev de to forkomne turister samlet op af et egyptisk skib. Indtil da måtte deres kammerater på dykkerskibet og de pårørende i Danmark tilbringe mange timer i frustration, afmagt og uvished om de to danskeres skæbne.
I deres desperation ringede kammeraterne på det chartrede dykkerskib via deres mobiltelefoner direkte til Udenrigsministeriet i København. Her fik de i første omgang den besked, at »den danske regering ikke er forsikringsselskab for folk, der tager ud i verden og dykker«. På det tidspunkt havde fem af de danske rejsedeltagere på dykkerskibet stillet deres internationale kreditkort til rådighed som garanti. Hjemme i Danmark parlamenterede indehaveren af firmaet Marina Dykkercenter, som havde arrangeret turen, hele aftenen med Udenrigsministeriet. I lang tid stod ministeriet stejlt på, at de 75.000 kr. skulle afleveres kontant eller i form af en skriftlig bankgaranti. Bankerne havde imidlertid lukket, fordi det var lørdag
I stedet foreslog den vagthavende i ministeriet at benytte kontantautomater.
Først ved 23-tiden om aftenen og efter mange timers forhandlinger accepterede ministeriet 19.000 kr. kontant og en firmacheck fra Marina Dykkercenter på resten af beløbet som garanti.
I mellemtiden var mørket for længst faldet på i Egypten, og muligheden for en overflade-eftersøgning fra luften var forpasset. Hvis Jim Poulsen og Heidi Nexø stadig var i live, måtte de tilbringe natten flydende i åbent hav.
Søndag morgen - efter en opringning fra Udenrigsministeriet i København til den danske ambassade i Cairo - kunne eftersøgningen endelig gå i gang.
Garantien på 75.000 kr. købte dog kun helikoptertimer indtil kl. 11. Derfor kontaktede Jim Poulsens familie i Danmark søndag formiddag Udenrigsministeriet for at få forlænget eftersøgningen til mørkets frembrud og få en ekstra helikopter i luften. Igen lykkedes det først efter lange forhandlinger at få ministeriet til at acceptere en personlig check på et femcifret beløb som garanti.
»Når vi ved, hvor mange milliarder den danske regering stiller til rådighed til ulandshjælp, er det paradoksalt at man ikke kan udvise en større fleksibilitet i sådan en situation,« siger Eiro Poulsen, far til Jim.
Jim Poulsen har i månederne efter de dramatiske begivenheder spekuleret over, hvor meget hans liv egentlig er værd.
»Havde de mon sat redningsaktionen i gang med det samme, hvis det kun havde drejet sig om 20.000 kr. eller 10.000 kr? Og hvis det havde fået en anden udgang, hvordan ville udenrigsminister Per Stig Møller så have forklaret, at den danske regering ikke ville lægge 75.000 kr. ud for at redde to unge danskeres liv,« spørger Jim Poulsen.
På Udenrigsministeriets hjemmeside kan man læse, at udenrigstjenesten bl.a. har til opgave at bistå danskere i nød i udlandet. Ministeriet har dog ikke bevillingsmæssig dækning til at afholde udgifter i forbindelse med opståede nødsituationer. Her nævnes som eksempel udgifter til hospital og hjemtransport af syge uden forsikringsdækning.
Det sidste ramte en 26-årig mand fra Frederikssund, som i juni kom ud for en alvorlig trafikulykke i Thailand. Hans rejseforsikring forsvandt i forbindelse med ulykken, og han måtte tilbringe syv uger i hjerneskadet og bevidstløs tilstand på et uhygiejnisk, offentligt hospital i feriebyen Phuket, før det via sociallovgivningen og med hans hjemkommunes bistand lykkedes at få ham hjem til Danmark. Manden døde i november som følge af infektioner efter fem hjerneoperationer i Thailand.
Bent Wigotski, chef for Udenrigsministeriets konsularkontor, betegner det som et stigende problem, at danskere uden tilstrækkelig forsikring bliver væk i udlandet.
»Vi har ikke lovhjemmel til at betale for eftersøgning og hjemtransport. Vi har ikke nogen konto at trække på,« siger Bent Wigotski.
Jim Poulsen finder det i orden, at man selv skal betale for sin eftersøgning, når den er overstået.
»Jeg synes, det havde været fair, hvis regeringen bagefter havde sagt: »Det er jeres regning, og I skal betale den«. Men at de ikke tager handling, før de får pengene, er helt grotesk.
Det er rystende at være i sådan en situation og opdage, at det drejer sig om penge - og så i den størrelsesorden. Var eftersøgningen blevet sat i gang med det samme, var vi blevet fundet efter få minutter,« siger han.
Han og Heidi Nexø har af egen lomme betalt de 65.000 kr., som eftersøgningen endte med at koste. Den tillægsforsikring, flere af feriedykkerne havde tegnet hos Gouda Rejseforsikring, omfattede ikke eftersøgning.
