Så lå man der - næsten nøgen og på en stor sekskantet, marmorbeklædt og opvarmet forhøjning - klar til at blive skrubbet, skuret, indsæbet og masseret. Kun de sparsomme tøjtrekanter holdt på den sidste rest af éns identitet, mens tyrkiske mænd arbejdede ihærdigt på vores solslidte hud.
Men alligevel: »another day at the office« var det ikke.
Vores lille gruppe blev sendt ned ad trappen og delt ved omklædningen. Mændene blev udstyret med et skotskternet lændeklæde, der dækkede noget af maven og gik ned til under knæet, mens vi kvinder stod og så umådelig nøgne ud i vores bikinier. Jeg gestikulerede til kvinden, der kommanderede rundt i kælderetagen og pegede på mændenes udstyrsstykker...hvorefter vi modstræbende blev udstyret med et tilsvarerende.
Kameraet blev kommanderet tilbage i mit aflåste skab, og så gik turen ind i en hedebølgevarm sauna, hvor vi fik ti minutter til at skille os af med nattens sjusser.
Sveden tapløb af selskabet, inden vi blev lukket ud. Kommandanten førte os ovenpå, og kameraet fik udgangstilladelse. Herefter blev vi ført ind i en hvidkalket himmelvælvning, hvor lyset skinnede ned gennem små, runde glas, der var strøet ud over hvælvingen som en stjernehimmel.
Langs væggene var der seks indbyggede vandhaner, hver omkranset af et orientalsk mønster, hvor kobberfadene kunne bruges, når heden blev for overvældende.
Ti minutter senere åbnedes døren og et mandskab på tre, to yngre og en ældre tyrk vandrede ind iført bar overkrop og skotskternet lændeklæde. De fordelte sig hjemmevant rundt om den sekskantede marmorforhøjning.
Én efter én blev vi viftet hen til forhøjningen og anbragt i vandret position på den mega-varme marmor, indtil en hampehandske af uanede dimensioner banede sig vej ned over ben, arme, mave - hvorefter seancen blev gentaget på ryggen. De døde hudceller og éns brune farve tog lidt efter lidt plads ved siden af kroppen...
Nærmest skamfuld over alle de døde hudceller, der stadig klæbede til huden - som var afskeden for svær - styrede jeg hurtigt hen til messingfadene og skyllede sporene væk.
Nu kom turen til sæbemesteren. Han tog en pose fuld af sæbevand og forvandlede hurtigt hele kroppen til en giga sæbebobbel. Og gik derefter over til at massere sæben rundt om arme, ben, mave, lår og ryg.
I modsætning til min første tur i et kvindeligt hamam, slap man her for at få et par hængende jader i hovedet. De kvindelige hamam-mestre arbejdede kun iført et par hvide bomuldsunderbukser i salig Daells Varehus dimensioner. Så overkroppen med de løsthængende bryster havde frit spil over næsen på én.
Men i et Fælles Hamam er der ikke halvnøgne kvinder - udover selvfølgelig de kvindelige turister.
Sæben skulle vi selv skylle af - og derefter stod to mænd parate med stakkevis af limegrønne badehåndklæder, klar til at indhylle hoved og krop - et syn, der ville have fået statisterne fra Lawrence of Arabia til at blive syge af misundelse.
Næste punkt var fælles spa-bad, et dybt kar med dyser, placeret med udsigt til de omkringliggende tage. Her skulle vi fælles-boble i 10-15 minutter.
Vel ude af spa-boblerne blev vi ført videre den sidste del af Hamam'en. En lang række massagebrikse stod linet op på aulaens førstesal, hvor en yngre mand stod klar ved hver briks. Én efter én blev vi så fordelt til hver sin massør.
Massageolien arbejdede sig blidt rundt på hele kroppen - dog undtagen dér, hvor bikiniens tækkelige trekanter holdt stand.
Tanker som, hvornår var det nu, man sidst havdet ladet skraberen ta' turen på benene, meldte sig, ligesom det var svært ikke at smile. Man måtte bide sig i underlæben og prøve at tænke på noget ubehageligt for ikke at fremkalde et væg-til-væg-smil, så man ikke ligefrem lå og så for salig ud i nærmest nøgen tilstand, og så i hænderne på en fremmed mand.
Sværest var det, da turen kom til inderlårerne, skønt det var absolut ærbart og hænderne var milevidt fra bikinikanten - hvis man kan tale om at blive genfødt, så må det her vist være det tætteste, man kommer.
Hamam...mmmm
