Det er ikke alle danskerne, der lader sig spise af med et stykke slidt græsplæne og en halvflad hoppeborg, når de tager på campingferie. Ønsket om at kombinere ferie i det fri med luksus og mere komfort har resulteret i fænomenet glamping, der er en helt anden form for ferie.

Safaritelte og træhytter indrettet som luksushoteller, egne toiletfaciliteter og campingpladsens bedste udsigt. Der er langt fra de snavsede hjørner og fedtede kogeplader på fællesarealerne til det, som flere og flere danske campingpladser er begyndt at tilbyde – nemlig ’glamping’, som er en sammentrækning af ordene glamourøs og camping.

Artiklen fortsætter under billederne

Skyttehuset
Skyttehuset
Vis mere

»Det er en blanding af Karen Blixen og ’1001 nats eventyr’,« lyder det entusiastisk fra direktør for Campingrådet Poul Fejer Christiansen, som fortæller, at glamping er blevet mere og mere udbredt i Danmark.

Og det er især det lidt mere magelige og berejste hotelsegment, som glamping tiltrækker, fortæller lektor på Aalborg Universitet Bodil Stilling Blichfeldt, som har forsket i camping.

»Campingerhvervet har i Danmark ikke haft det nemt, og derfor vil de gerne tiltrække de mennesker, som normalt ikke tager på camping. Her er glamping et rigtig vigtigt tiltag, netop for at få slået nogle af de fordomme, som folk har om camping, ihjel. Pladserne forsøger at bevæge sig væk fra at skulle være alt for alle, for hvis du er det, så er der ikke nogle af dine gæster, som bliver specielt tilfredse. Traditionel camping giver alle lidt, men giver ikke nogen meget, fortæller Bodil Blichfeldt og beretter yderligere, at glamping er et udtryk for, at camping i Danmark har gang i en differentieringsproces.

Holland
Holland
Vis mere

»De campister, som du møder om sommeren, kan du sagtens møde på et lækkert all-inclusive resort sydpå om vinteren eller på en storbyweekend i London. De har prøvet mange forskellige ferieformer og er meget bevidste om, hvad de gerne vil have, og de er vant til en høj standard. Nogle synes, det er rigtig hyggeligt at vaske op i fælleskøkkenet og snakke med de andre, men det er der andre, der bare ikke gider. Det er blandt andet dem, som glamping henvender sig til.«

Skyttehuset
Skyttehuset Foto: Foto: PR
Vis mere