Sidste år blev den danske del af Vadehavet optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Nu er de 11.500 kvadratkilometer fra Blåvandshuk til Den Helder i Holland officielt verdensarv.
Blæsten suser ind over det flade landskab. Sandet hvirvler ind over klitkanten og lægger sig i læ på den anden side.
Naturen ommøblerer sig på Skallingen – den lille halvø, der strækker sig fra Blåvand mod Fanø og danner vestside for Ho Bugt.
Når det går værst for sig – når vinden er i sydvest, og det samtidig er højvande – buldrer Vesterhavet ind over klitterne og Skallingens grønne græsningsområder, der skæres igennem af loer, som snor sig naturligt gennem landskabet, modsat de lige udgravede bevandingskanaler, man ser andre steder i marsken.
Disse stormfloder fra vest er for det meste i det sene efterår og om vinteren, Men klimaet har ændret sig, Nu opleves de også i det tidlige efterår, og græsningssæsonen for kvæget er blevet afkortet på halvøen.
»Almindelige« oversvømmelser har man jævnligt året rundt. De kommer fra den modsatte side, fra øst, når vandet presses ind i Ho Bugt over de 1,8 meter, der normalt er forskel på ebbe og flod, og videre op over strandengene.
Store områder kan stå under vand på bare tre-fire timer og det så højt, at turister og besøgende kan strande på den sydlige ende af Skallingen.
I de situationer er hyrden Bjarne Slaikjær, der er en af de fem-seks statsansatte hyrder i landet, straks ude. Ikke for de besøgende turisters skyld, men for at sikre sig, at de 600 stykker kvæg, som 19 forskellige landmænd har på halvøen, har reddet sig op på de højere beliggende områder.
Det vildeste vadehavsområde
Vadehavet fra Holland til Danmark er verdens største sammenhængende tidevandsområde og udpeget af UNESCO som verdensarv for dets overvældende rigdom og mangfoldighed af liv, blandt andet som spisekammer for millionvis af trækfugle.
Den tyske og hollandske del blev udnævnt allerede i 2009, og sidste år fik det danske vadehavsområde også titlen, så alle 11.500 kvadratkilometer Vadehav nu er verdensarv.
Det er havet og tidevandet, der skaber det store naturområde, men alle andre steder, end heroppe på Skallingen og i Ho Bugt, er Vadehavet reguleret med diger, sluser og andre menneskeskabte indgreb for at beskytte baglandet for oversvømmelser.
Her er det naturen, som er hersker.
På vej herud til det lille fredede område har naturvejleder Morten Vinding fra NaturKultur Varde fortalt, hvordan dette allernordligste område af hele det store fredede verdensarvs- og vadehavsområde er det vildeste.
Når vandet presses ind i Ho Bugt, sætter det ikke kun Skallingens lavtliggende engarealer under vand, men også Varde Ådal. Det sker fem-otte gange om året. Nogle gange når oversvømmelsen helt op til Varde by ti kilometer inde i landet.
Naturens kræfter
Under stormfloderne fra vest, når havets bølger slår ind over klitterne, ændrer naturens enorme kræfter for alvor landskabet.
Som den gjorde i 1634, da den lille ø Langli i Ho Bugt blev skabt.
Dengang eksisterede Skallingen ikke. Da var det Langli, der var halvøen ud mod Vesterhavet med et lille fiskerleje, Sønderside. Det blev helt udslettet, beboerne druknede, bygninger blev presset omkuld.
Bølgerne fjernede sand og jord og oversvømmede den nordligste del af halvøen og afskar resten fra fastlandet.
Morten Vinding venter på, at Skallingen på samme måde en dag vil blive til en ø. At en stormflod vil bryde klitrækken og suge sand og beplantning til sig og efterlade resten af Skallingen som en ø.
Geologisk lykkelige omstændigheder, kalder han ventetiden. For havet vil bryde igennem. Det er bare spørgsmålet hvornår.
»Det kan ske ved næste store storm eller om nogle år. Og efterfølgende vil naturen skabe en ny halvø ud mod Vesterhavet, som den vil danne med sand og revler og aflejringer, som den på nogle hundrede år også dannede Skallingen,« siger han.
Det er svært at forstå, hvordan naturen, når den får lov, selv kan forandre landskabet så meget. Og så alligevel ikke. For selv på denne sensommerdag med sol, spredte regnbyger og en vind, der ikke er mere end frisk, kan vi med egne øjne se, hvordan vinden flytter sandklitten mod øst.
Vadehavet kan tiltrække opmærksomhed
Hvad vil udnævnelsen som verdensarv betyde for Vadehavet, spørger vi Søren Rask Jessen, som er skovfoged og naturvejleder i Skov- og Naturstyrelsens afdeling Blåvandshuk, hvor Skallingen hører til.
For Vadehavet selv vil udnævnelsen umiddelbart ikke betyde så meget, for området var fredet i forvejen, mener Søren Rask Jessen. Men på sigt vil det.
»Det vil påvirke omgivelsernes opfattelse af Vadehavet. Man vil tænke mere på, hvordan man behandler og bruger området og passe bedre på det,« mener han.
»Udnævnelsen skaber også forventninger om, hvad Vadehavet er, og hvordan man kan opleve naturen. Her må vi fra alle sider være klar med information og vejledning. Og jeg er da også sikker på, at der er forventninger om, at udnævnelsen vil skabe ekstra opmærksomhed i udlandet og tiltrække flere turister,« siger Søren Rask Jessen.
5 oplevelser ved Vadehavet:
1. Vadehavscentret
- Info: vadehavscentret.dk
Ligger nær Ribe og er med sin placering midt i den danske del af Vadehavet det naturlige centrale informationscenter. Her er en udstilling om Vadehavet og naturvejledere, som står for diverse guidede ture.
Centret er i gang med en udbygning med en 1.000 kvadratmeter stor bygning, tilpasset arkitekturen til omgivelserne og naturen. Den nye bygning, som skal være færdig til næste sommer, skal udover møde- og formidlingscenter, café og butik rumme en ny stor udstilling – som bliver den første i verden af sin art – om 12 millioner trækfugle.
2. Langli
- Info: naturkulturvarde.dk
Den lille ubeboede og fredede ø må af hensyn til fuglene kun besøges i perioden 16. juli til 15. september. Ved lavvande kan man gå de ca. fire kilometer gennem 20-50 cm vand til og fra øen.
Men selv under lavvande kan vand- og vind-forholdene blive sådan, at det ikke kan lade sig gøre, og man kan strande på øen. Tag derfor med på en arrangeret tur med en naturekspert, som kender forholdene. NaturKultur i Varde arrangerer guidede ture.
3. Mandø
- Info: mandoeturist.dk
Den eneste danske ø, der hverken har havn eller bro. Den lille ø mellem Fanø og Rømø er afskåret af omverdenen to gange i døgnet, men under lavvande kan man køre ad låningsvejen, en lav grusvej anlagt i Vadehavet, f.eks i en traktorbus.
På øen kan man cykle (det kan ikke anbefales af cykle på låningsvejen, men cykler kan komme med traktorbussen) eller gå. Der er seks afmærkede ruter. Den længste er ti km og går øen rundt langs diget, som også næsten går øen rundt.
4. Sluserne
- Info: visittonder.dk
Der er masser af sluser, som holder havet ude og hindrer oversvømmelser. Den mest kendte er Højer-slusen fra 1861. Den blev bygget i forbindelse med et større digebyggeri efter den store stormflod i 1825.
Hvor højt vandet stod dengang, over fem meter over daglig vande, kan man se på Stormflodssøjlen lige i nærheden. Den næstøverste markering på søjlen er fra 1976, da hele Tøndermarsken og Tønder by blev evakueret under den voldsomme stormflod, som truede med at oversvømme det hele.
Efter den blev en ny sluse og et nyt fremskudt dige bygget.
5. Guidet tur
- Info: Østerssafari: oktober-april.
- Sort Sol, stære: marts-april og august-oktober.
- Sæler: marts-april og juni-oktober.
- Grå Sol, gæs: september-marts.
- Vadevandringer: april-oktober.
Der er oplevelser året rundt i Vadehavet, og med en naturvejleder eller en guide, som kender dyr, planter og ikke mindst tidevandet, får man ekstra meget ud af sit besøg.
Der er private firmaer, der arrangerer guidede ture, f.eks. sortsafari.dk, og der er ture med naturvejlederne fra naturformidlingscentrene. En række museer og naturformidlingscentre er gået sammen i Vadehavets Formidlerforum med fælles hjemmeside: mitvadehav.dk/besoegssteder.aspx.
