Seks ud af de ti mest besøgte danske attraktioner på VisitDenmarks liste ligger i Storkøbenhavn. Louisiana gik tre pladser op på top-ti.

Sidste sommers sol og varme var ikke det mest befordrende for flertallet af de danske attraktioner.

Stort set alle dyreparker, zoologiske haver, akvarier og museer havde færre besøgende end året før - lige bortset fra kunstmuseet Louisiana nord for København.

Godt hjulpet på vej af blandt andet en stor Emil Nolde-udstilling havde Louisiana over 58.000 flere besøgende i 2014 end året før og endte med et samlet besøgstal på 647.857. Dermed rykkede museet forbi både Lalandia i Billund, Faarup Sommerland og Nationalmuseet og er nu nummer syv på VisitDenmarks liste over de mest besøgte attraktioner i 2014

Læs også: Guide til fem vilde forlystelser i Tivoli

Men ellers er det de samme attraktioner, som også året før havde flest besøgende, der ligger øverst på den netop offentliggjorte liste.

Suverænt i toppen er Tívoli i København, som med flere åbningsdage også fik flere besøgende sidste år. 6,6 pct. stigning til i alt 4.478.000 gæster.

Nummer to på listen er Dyrehavsbakken nord for København. Her er hverken entrébetaling eller tælleapparater, men man har vurderet antallet af besøgende til at være 2,5 millioner. Nummer tre på listen, Legoland, har heller ikke offentliggjort det nøjagtige besøgstal, men det er i listen sat til 1,7 millioner.

Læs også: Legoland for voksne

Visit Denmark udarbejder hvert år en top-50 liste, og i år er der kommet seks nye attraktioner på listen. Det er Museet for Søfart, Moesgaard Museum, Designmuseum Denmark, Museet på Koldinghus og Ordrupgård samt Roskilde Domkirke, som samtidig er optaget på listen for første gang.

Attraktionerne skal selv ansøge om at komme med på attraktionslisten, som omfatter over 300 danske attaktioner, og VisitDenmark har defineret, at en attraktion tiltrækker gæster med det formål at formidle oplevelser, den har en permanent adresse, den har åbent for offentligheden mindst fire måneder om året, og den skal opgive et selvstændigt og reelt årligt besøgstal.

De ti mest besøgte danske attraktoner i 2014

1. Tivoli 4.478.000 besøg
2. Dyrehavsbakken 2.500.000 besøg
3. Legoland 1.700.000 besøg
4. Zoo København 1.136.846 besøg
5. Den Blå Planet/Danmarks Akvarium 768.007 besøg
6. Djurs Sommerland 705.089 besøg
7. Louisiana 647.857 besøg
8. Aquadome, Lalandia 617.347 besøg
9. Nationalmuseet 591.384 besøg
10. Faarup Sommerland 586.457 besøg

De ti mest besøgte

dyreparker, zoologiske haver og akvarier i 2014
1. Zoo København 1.137.000 besøg
2. Den Blå Planet, København 768.000
3. Aalborg Zoo 416.000 besøg
4. Odense Zoo 340.000 besøg
5. Givskud Zoo, Give, Sydjylland 300.000 besøg
6. Randers Regnskov 247.000 besøg
7. Knuthenborg Safaripark, Bandholm, Lolland 390.000 besøg
8. Ree Park Safari, Ebeltoft 162.000 besøg
9. Nordsøen Oceanarium, Hirtshals 155.000 besøg
10. Jyllands Park Zoo, Videbæk, Vestjylland 152.000 besøg

De ti mest besøgte

forlystelsesparker i 2014
1. Tivoli, København 4.478.000 besøg
2. Dyrehavsbakken, København 2.500.000 besøg
3. Legoland, Billund, Sydjylland 1.700.000  besøg
4. Djurs Sommerland, Nimtofte, Østjylland 705.000 besøg
5. Faarup Sommerland, Blokhus, Nordjylland
6. Tivoli Friheden, Aarhus 402.000 besøg
7. Bon-Bon Land,  Holme-Olstrup, Sjælland 370.000 besøg
8. Jesperhus Feriepark, Nykøbing Mors, Nordjylland 200.000 besøg
9. Sommerland Sjælland, Nørre Asmindrup 161.000 besøg

De ti mest besøgte

museer, oplevelsescentre og historiske attraktioner i 2014
1. Louisiana, København 648.000 besøg
2. Nationalmuseet, København 591.000 besøg
3. Rundetårn, København 539.000 besøg
4. ARoS Kunstmuseum, Aarhus 536.000 besøg
5. Den Gamle By, Aarhus 499.000 besøg
6. Statens Museum for Kunst, København 378.000 besøg
7. Ny Carlsberg Glyptotek, København 360.000 besøg
8. Post & Tele Museum, København 276.000 besøg
9. Rosenborgsamlingen, København 269.000 besøg
10. Kronborg Slot, Helsingør, Sjælland 251.000 besøg

(Kilde: VisitDenmark Attraktionsliste 2015)