Nordeuropas længste svævebane åbnede i år i Småland. Den er for børn og voksne uden højdeskræk og med hang til fart og spænding. Med op til 70 km/t svæver du 50 meter over trætoppe og skovsøer.

Krak melder pas, og GPS-stemmen insisterer på, at vi skal vende om. Men vi har forlængst passeret Øresundsbroen og grænsen til Småland og leder nu efter et område med det ikke specielt svenskklingende navn Little Rock Lake.

Dér ligger Nordeuropas længste svævebane, og det er den, som hele familien glæder sig til at prøve.

Hvis vi altså finder vej.

Løsningen kommer, da vi plotter attraktionens længde- og breddegrad ind i GPS’en.

Stille ruller vi længere ind i Sveriges massive fyrreskove og passerer træskilte med tekster som »Sawcreek Canyon« og »Owl Mountain«.

Et kort øjeblik får de os til at tro, at vi er i Canada, og gør det klart, at folkene bag den knap 1.600 meter lange svævebane bestræber sig på at tiltrække turister fra hele verden.

Ideen er da også helt unik – i hvert fald i Skandinavien.

Smuk natur og rigt dyreliv

Jovist, vi har også svævebaner i Danmark, men intet svævesystem, der samlet er så langt som i Little Rock Lake, placeret i så naturskønne omgivelser og blandt et så rigt dyreliv Her er efter sigende både elge, ræve, rådyr, vildsvin og ulve.

Dem så vi nu ingen af; men en sød, lille kanin med meget store ører spærrer øjnene op, da vi går mod introduktionsteltet, hvor uddannede guider står klar til at ekvipere os med hjelm, seler og karabinhager.

Et par udstyrskilo tungere bliver vi lidt efter ført op til udsigttårn nr. 1, hvor første svævebane begynder. Ja, for tro ikke, at du i et hug kan hænge en halv times tid fastgjort til en wire og indsnuse duften af fyrrenåle og vinke til elge undervejs.

Når stedet markedsfører sig selv på at være Nordeuropas længste svævebane, er det faktisk lidt misvisende. For svævet er delt ind bidder og går mellem syv tårne, to platforme og et par klipper. Det længste svæv er 370 m langt, mens det korteste er på 60 m.

Heldigvis er det faktisk fedt med »afbrydelserne«, for hvert svævestykke byder på nye stigninger, fartgrænser, udsigter og udfordringer.

Hvad nu hvis..?

- Shit, der er langt ned, siger den 10-årige søn og smiler lidt nervøst.

Det samme gør hans mor.

Er det nu helt forsvarligt sådan at sende tre børn afsted med fødderne dinglende i det fri 50 m over jorden kun fastspændt med et par karabiner i en wire?

Og hvad hvis de ikke kan finde ud af at bremse, men i stedet hamrer ind i tårn nr. 2? Og var det lige friskt nok, at børnenes far og jeg sagde ok til, at vi alle fem skulle give os i kast med sort bane – den mest stejle af to mulige?

- Ta’ det lugnt, beroliger guiden og viser os alle, hvordan vi bremser og skal holde på al grejet, så ingen fingre kommer i klemme, og hvordan vi skal svæve med benene for at undgå at blive en snurretop på farten.

Fra skrig til glædesskrål

Én efter én hopper vi som faldskærmsrekrutter ud i intetheden, og børn som voksne lader uvilkårligt et skrig fylde luften.

Det er godt nok grænseoverskridende at skulle forlade sit liv på en sølle karabinhage. Men, for fanden, det er sjovt at hænge der med vind i kinderne over træer og søer og føle, at det alligevel kan lade sig gøre at flyve.

Tankerne skiftevist kredser om de berusende flotte naturindtryk og dét at være midt i noget, som du aldrig har prøvet lignende før, og som virker adrenalinfremkaldende farligt uden rigtigt at være det.

Fedt at svæve

Allerede tre svæv senere er hele familien fortrolige med at bremse, men ikke bremse for tidligt – for Gud forbyde at tage for meget af farten undervejs. Og fortrolige med at løfte benene i nøjagtig den vinkel, der giver allermest fart.

De angste skrig er byttet ud med »Yeehaaa!« og »juhhuuuu!«-råb, og selv den 7-årige datter kaster sig frygtløst i et tandemspring med en guide ud fra tårne og platforme for at lave overskudsagtige håndtegn på vejen.

Hun ville bestemt have brokket sig, hvis ikke hun var kommet med på sort bane.

Det er fedt at svæve. Og fedt at gøre det i flot, smålandsk natur.

Eller som en af guiderne siger:

- Selv på dage, hvor det øser ned, så er turisterne glade og kunne sagtens tage en tur mere.