Da EF Sprogrejser begyndte at sende unge på sprogrejse i 1965, var der kun et par hundrede om året, der tog af sted. I dag rejser tusindvis ud for at blive bedre til fremmedsprog og lære en anden kultur at kende.

De første ture gik til Brighton i England. Dengang sendte forældre deres børn af sted på en »(ud)dannelsesrejse« tre uger i sommerferien for at lære engelsk. De fleste kunne kun et par indstuderede fraser som »how do you do«, da de satte sig ind i bussen og begav sig ud på den dengang lange rejse mod England med færgen fra Esbjerg.

»Dengang valgte man at tage på sprogrejse for at få et forspring,« fortæller Lisbeth Schæffer, der er administrerende direktør i EF Sprogrejser, og som har arbejdet i branchen i 45 år.

»Det var usædvanligt at rejse uden sine forældre på det tidspunkt, så det var også for oplevelsens skyld,« siger hun.

I år fylder sprogrejsen 50 år. Eller – EF Sprogrejser fylder 50 år, men man kan sætte ligeså meget lighedstegn mellem EF Sprogrejser og sprogrejsen, som man kan mellem Simon Spies og charterferien.

Svenskeren Bertil Hult stod bag opfindelsen. Som ung blev han hurtigt klar over, at han var nødt til at lære fremmedsprog for at kunne klare sig ude i verden, hvor der ikke var andre, der talte og forstod svensk. Han havde nogle forbindelser i Eastbourne i England og fandt på at sende nogle folkeskoleelever af sted med en håndfuld svenske lærere, der kunne undervise de unge i engelsk nogle timer om dagen på lokale skoler.

Eleverne boede hos værtsfamilier og mødtes med unge fra andre lande i fritiden.

»Engelsk blev på den måde deres fælles sprog, og man kom således hjem med venner og fik et stort forspring i skolen,« siger Lisbeth Schæffer.

Efter et par år steg antallet af sprogrejsestuderende fra 200 til 600 rejsende om året, så Bertil Hult besluttede at udbrede konceptet til Danmark. Den første gruppe danskere blev sendt af sted i 1969.

Dengang var det primært unge, der var ved at afslutte folkeskolen, eller som gik i gymnasiet, der tog af sted på en sprogrejse. Men i dag sender EF Sprog­rejser børn af sted allerede typisk fra 10-års alderen i sommerferien.

Konceptet er stadig det samme

Konceptet har ikke ændret sig. Sprogrejsens hovedformål er stadig at komme til udlandet og udvikle sig, blive bedre til det pågældende sprog, lære en masse unge fra andre lande at kende og få en større forståelse for, hvad der sker rundt om i verden, forklarer Lisbeth Schæffer.

Men en ting, hun kan mærke, har ændret sig markant, er, at det er blevet lettere at komme i kontakt med far og mor:

»Dengang var der ikke sociale medier og mobiltelefoner. Næsten al kontakt mellem den unge og forældrene foregik gennem breve og postkort. De unge var seje, fordi de ikke lige kunne ringe hjem, skype eller sende selfies. Forældrene var nødt til selv at lade deres børn styre sprogrejsen, men i dag forventer mange jo at få adskillige meddelelser sendt hjem hver dag.«

Mulighederne er blevet flere for nutidens unge, der vælger at tage på en sprogrejse. I mange år boede man udelukkende hos værtsfamilier, men i dag er det også populært at bo på college, campus eller i en såkaldt »global village,« der er et stort område, hvor man bor sammen med andre unge fra hele verden.

I dag er langt de fleste unge allerede rejsevante fra familieferier eller studieture, inden de tager af sted på en sprogrejse, og det sproglige niveau blandt de studerende har naturligvis også ændret sig siden sprogrejsens spæde start i 1960erne. Derfor bliver de unge testet i det pågældende sprog inden afrejse, så sprogrejsearrangøren kan vurdere, hvilket niveau den studerende skal undervises på.

EF Sprogrejser har sprogskoler i 59 forskellige lande.

(Følg de kommende dage to cases, som beskriver nogle af de oplevelser EF har givet unge mennesker igennem tiden)