Er du fascineret af dinosaurer og de andre fortidsdyr er Bromölla et oplagt turistmål.
Ved første øjekast ligner Bromölla enhver anden by i Skåne. Men allerede når man stiger af toget eller bussen ved stationen i den mellemstore by i den østlige del af Skåne, bliver det klart, at byen har et særligt forhold til den meget fjerne fortid.
Nærmere bestemt til dengang i kridttiden, da der futtede dinosaurer og andre fortidsdyr rundt, hvis jordiske rester på forunderlig vis af og til dukker op i jordlagene under byen.
Og som man nu som besøgende turist får chancen for at grave frem på egen hånd med guldgraversigte og en vis tålmodighed.
Det er både for børn og voksne meget svært ikke at blive stærkt optaget af, når man først er kommet i gang med at sigte hajtænder med 80 millioner år på bagen frem af det grå sand – men det vender vi tilbage til.
For allerede i ventehallen på tog- og busstationen i Bromölla, som kan nås på et par timers togkørsel fra København, finder man de første spor af byens helt specielle forhold til forhistoriske dyr. Her har ildsjælen Filip Lindgren nemlig fået etableret Havsdrakarnes Hus – et mindre museum med de mange utrolige visitkort fra kridttiden, som han i den sidste snes år selv har gravet frem fund fra byens undergrund.
Udstillingen har siden 2013 været en integreret og meget synlig del af ventesalen. Under loftet hænger en seks meter lang model af en svanehals-øgle og i en snes glasmontre kan man se en perlerække af fossilfund fra den fjerne fortid.
Fortidsfund på stationen
Da BT Rejser besøger ventesalen, har en tørstig svensker tømt fire dåser med letøl, og er uanfægtet i gang med sin femte på en af bænkene ved siden af udstillingsmontrene i den lune ventesal.
Han ligner ikke umiddelbart en, der skal med næste tog, og i den anden ende af ventesalen er to mørklødede teenagedrenge i gang med en venskabelig slåskamp af den slags, der kan gøre andre togpassagerer lettere urolige.
Selv om det foregår lige mellem montrene med fossil-fund, er grundlæggeren af Havsdrakarnes Hus ikke bekymret.
»Det er gået faktisk gået over al forventning at have udstillingen stående midt i en ventesal under publikums egen beskyttelse,« forsikrer han og viser rundt blandt nogle af de mest spændende fortidsfund bag de tynde glasruder, mens han fortæller historien om museets opståen og baggrunden for hans egen lidenskabelige interesse for de forhistoriske fossiler:
»Min egen interesse som amatørpalæontolog begyndte omkring 1993, da min dengang fem-årige søn var ked af, at han var for lille til at komme ind at se dinosaurer-filmen »Jurassic Park«, fordi den var for uhyggelig for ham. For at trøste ham gav vi os i stedet til sammen at gå rundt på egnen her og lede efter spor af de forhistoriske reptiler, og så tog det fart,« griner han.
Svanehalsøgler soler sig
Byens industri har gravet efter både kaolin og kalk i undergrunden, og ved opgravningerne var der rig lejlighed til at gøre spændende fund. Og faktisk havde netop de store svanehalsøgler med det latinske navn Scanosaurius allerede en central placering i byens gadebillede.
Det viser Filip Lindgren kort efter med smittende entusiasme. På torvet i Bromölla findes nemlig verdens største mosaikfontæne, der har to kæmpemæssige svanehals-øgler som opsigtsvækkende midtpunkt. Skulpturen blev skabt i 1971 af kunstneren Gunnar Nylund, som brugte omkring 3.000 særligt udformet keramikstykker til opgaven, hvor de to kæmpeøgler – en han og en hun – skal forestille at sole sig på en klippe i den lokale sø Ivön.
Og lige i nærheden har den mere nutidige, belgiske gadekunstner ROA sidste år skabt en grafitti-pendant i form af et spraymaleri af et kæmpemæssigt tyrannosaurus rex-skelet på betonfacaden på industrivirksomheden Malverket. Også den lokale produktion af Ifö-toiletter, -håndvaske og andet badeværelsesudstyr nyder nemlig godt af de særlige råstoffer, som findes i jordbunden i området.
Grav fossilguld frem
Fra øglespringvandet og grafitti-skelettet kører Filip Lindgren os med sin jeep de få km ud til den såkaldte feltstation midt mellem skovens træer.
Her slår han en stor plasticpresenning til side, så en velvoksen sandbunke fra den nærliggende grusgrav kommer til syne. Det er her, fossil-guldet ligger gemt og begravet – nu skal vi bare i fællesskab have gravet det frem.
Filip lægger for med at fylde et par skovfulde i hver deltagers spand, hvorefter han forsyner os med sigter, små plastik-æsker til vores snarlige trofæer og rent vand til brug for skylle/sigte-processen.
Selv et utålmodigt barn vil hurtigt blive belønnet for sin flid med en eller anden form for spændende bytte.
På kun et kvarters tid når BT Rejsers udsendte at aftvinge sandet en halv snes vættelys (forstenede skaller af forhistoriske blæksprutter), små knoglerester og et par ubegribeligt velbevarede og sylespidse hajtænder fra kridttiden.
»De er 80 millioner år gamle,« oplyser Filip Lindgren uden at blinke, inden han byder på lidt varm kaffe og en bid kage under feltstationens primitive halvtag over træbænke og -borde.
Til daglig arbejder han fuldtid på en fabrik, men har startet sit eget lille firma op ved siden af, som især i sommerhalvåret og i skoleferier vil tilbyde børnefamilier at stifte helt tæt bekendtskab med den fascinerende forhistorie, som undergrunden under Bromölla stadig bugner af.
