Kap Verde øerne er et af vinterens mest solsikre feriemål – og så placerer organisationen Ethical Traveller endda landet som nummer et på listen over eksotiske rejsemål for samvittighedsfulde eventyrere
Lad det være sagt med det samme. Kan man ikke lide vind, så er Kap Verde næppe den rigtige feriedestination. Det blæser stort set altid mindst en halv pelikan – og nogle gange en hel flok.
Øerne Boa Vista og Sal, der tegner sig for de fleste turistovernatninger i Kap Verde, tilhører da også de såkaldte Barlaventos-øer, hvilket betyder ’øerne i vind’, og der er da også i den grad tale om et surfer-paradis second to none.
Heldigvis er der mest medvind for øerne i disse år, hvor ø-staten har evnet rejsen fra fattigt u-land til stort set at kunne klare sig selv, hvilket ikke mindst skyldes et hastigt stigende antal turister gennem det seneste tiår.
Solelskere rejser da heller ikke forgæves til Kap Verde, der ligger langt ude i Atlanterhavet 450 km. fra det afrikanske fastland. Noget nær 365 dage om året står solen højt på himlen over Boa Vista – der betyder god udsigt – og Sal, mens andre af øerne på grund af høje vulkanske bjerge får en del nedbør.
Netop solen og de fantastiske, men også noget vindblæste strande på de to øer er sammen med en række glimrende All Inclusive-hoteller de trækplastre, som i disse år får efterårs- og vintertrætte danskere til at tage den lange flyvetur til den lille afrikanske ø-nation.
Trygge rammer
I en til tider lige lovlig ufredelig verden er det da også en ren lise at iklæde sig solhat, -briller og –faktor praktisk talt in the middle of nowhere. På de store og populære resorter er der nemlig langt til alt andet end livsnødvendigheder som den næste drink, et kølende dyp i poolen eller måske en times vederkvægende massage.
Mange vælger netop at tilbringe det meste af en sådan ferieuge inden for et resorts trygge rammer, hvor det heldigvis let lader sig gøre at forsøge at kompensere for et lidt for stort kalorieindtag ved de ganske overdådige buffeter morgen, middag og aften. Udbuddet af sportsaktiviteter er nemlig stort på såvel land som i vand. Men pas nu på: No stress, hedder det overalt på øerne, og hvorfor dog ikke efterleve det og nyde et velfortjent frikvarter i en ellers hektisk verden.
Uden for resortets trygge rammer er det let at se, at Kap Verde trods duks i den afrikanske verden stadig er et fattigt og udfordret samfund. Infrastrukturen er slet ikke til at bespise endsige huse de mange turister, som bl.a. derfor i stedet finder vej til øernes store internationale resorts, og mange af landets knap halve million indbyggere lever fortsat under kummerlige forhold. Efter europæisk målestok, men ikke afrikansk. Selvom de fleste næppe finder Kap Verde sådan rigtig afrikansk. Vel snarere sådan en slags Afrika light.
Turismen har nemlig hjulpet mange lokale til bedre betalte jobs, men fortsat må de fleste kigge langt efter en god gennemsnitsløn på 500 euro om måneden, svarende til 2.750 kr., og ofte endda klare sig for det halve, hvorfor fattigdommen i nogle områder er ganske voldsom.
God samvittighed
Udviklingen går imidlertid i den rigtige retning, og faktisk ligger Kap Verde øverst på den liste af eksotiske rejsemål, som organisationen Ethical Traveller har udarbejdet som sikre rejsemål for det, organisationen kalder samvittighedsfulde eventyrere.
Drømmer man sig langt væk fra turiststrømmenes alfarveje, men samtidig bekymrer sig om korrumperede magthavere med foragt for menneskerettigheder og miljø, så er Kap Verde altså et oplagt valg.
Med andre ord er det med god samvittighed, vi tager Boa Vistas herligheder uden for de store resorts i øjesyn. Derude, hvor det rigtige rejseeventyr venter. Der, hvor det hele bliver lidt mere eksotisk og lidt mere primitivt. Og også lidt sværere at begå sig.
Kreolske rytmer
Trods fattigdommen er det rimeligt sikkert at bevæge sig rundt. Eneste ulempe er, at kun de færreste taler engelsk. Landet, der først fik sin selvstændighed for 40 år siden, var tidligere portugisisk koloni, og netop portugisisk er da også fortsat det officielle sprog. Langt de fleste taler imidlertid kreolsk, der er en blanding af portugisisk, fransk og afrikanske dialekter, som lyder charmerende og smukt, ikke mindst når man hører ø-statens nationalskjald, nu afdøde Cesária Évora, hvis sange spilles igen og igen overalt. Hun har i øvrigt besøgt Danmark flere gange.
Tjek hende evt. ud på Youtube, mens du læser videre her. Hendes inciterende stemme og de legende guitarer er i hvert fald et godt lydtæppe, når man går på opdagelse i Kap Verdes seværdigheder – om det så er på skrift eller på udflugt under den kapverdiske sol.
En glimrende dagsudflugt kan f.eks. starte med et besøg i øens næststørste by Rabil, der dog ikke syner af meget, men hvor det lille keramikværksted og -skole Artesanato er værd at besøge. Stedet har de ansatte overtaget, da det var lukningstruet, og de kæmper nu en sej kamp for at holde liv i forretningen. Nogle små, farverige skildpadder til en euro stykket sælger godt.
På vejen videre til mini-ørkenen Vianna kommer man forbi den søvnige landsby Poacao med en række mindre souvenir-butikker og barer – og ofte også en hel del svenskere, der er flittige med kameraerne. Årsagen er pudsig: Faderen til en af Sveriges mest populære fodboldspillere gennem tiderne, Henrik ’Henke’ Larsson, kommer såmænd herfra.
Højt til himlen
Så er det tid til de mægtige, gule sandklitter i den knap ti kvadratkilometer store Vianna-ørken, der konstant skifter udseende og endda flytter sig. Sandet kommer fra Sahara og blæser hid og did, som det passer det, trods det at de lokale forsøger sig med læhegn og plantning af træer. Det flytter sig alligevel og har sit eget forblæste liv.
Mere sand venter på dagsudflugtens sidste stop, den aldeles fantastiske Santa Monica strand, som siges at være Boa Vistas bedste. Jeg hælder nu mere til, at det er den smukkeste. På grund af blæsten er bølgerne ofte høje, og vandet er vildt med kraftig understrøm. Mange kommer til skade her, og nogle drukner hvert år, men nøjes man med at soppe, sole og vandre i det fine, fine sand er alt godt. Vil man absolut på dybt vand, er det bedre at gøre det ved Estoril, som ligger mere i læ og bl.a. er beskyttet af et mindre tidligere fort. Her findes også en del restauranter og barer, bl.a. ’Morabeza’, en god lokal reggaebar, med det helt rigtige Jamaica-touch. Og lad os så bare slutte turen af her med en groucho, den lokale sukkerrørssprit. Nyd den ren, ufortyndet og uforfalsket. Smagen er måske ikke uforglemmelig, men styrken er god. Og så til bare 1 euro. Jo tak, der kan være langt til bunden – men altid umådeligt højt til himlen på Kap Verde.
BT Rejser var inviteret af Star Tour/TUI
