Fra familievenlige forlystelsesparker til store teateropsætninger. Den nordengelske kystby Blackpool er lige så oplagt at besøge i efteråret som om sommeren.
»I drew a gun, he drew a gun. I drew another gun. Soon we were surrounded by lovely drawings of guns.«
Det surrealistiske sprogbillede er den skotske komiker Chic Murrays (1919-1985), og man kan bogstaveligt talt stå og gå på det.
Sammen med 1.000 andre citater fra sange, sketches og skuespil, der gennem tiden har aktiveret briternes og mange andres lattermuskler, er den at læse på det såkaldte Comedy Carpet, 2.200 kvadratmeter farvet granit på den centrale del af promenaden i den engelske badeby Blackpool.
Blackpool er gennemsyret af underholdning, forlystelser og mange andre fristelser, der kan tiltrække turister på jagt efter uhøjtidelig adspredelse. Sådan har det været siden midten af 1800-tallet, da jernbanen blev ført ud til kysten, og turen til sandet, vandet og fornøjelserne i Blackpool blev økonomisk mulig for indbyggerne i et nordvestligt England domineret af skorstene og tung industri.
Blackpool er et levende museum og katalog over alt det, der har aktiveret briternes lattermuskler i 200 år, og i sprækkerne mellem spåkoner, spillehaller, pariserhjul, casinoer, teatre, ballrooms, rutchebaner, fish and chips-boder, pub’er, natklubber og hoteller på rad og række, besidder byen en trodsig charme, der både giver den udenlandske gæst et interessant kig ned i »britiskhedens« muntre dyb, og har gjort, at byen på hjemmefronten har bevaret sin popularitet og tiltrækningskraft, selv om også englænderne for længst er hoppet ombord på charterflyene.
Blackpools klassiske træmoler
Som andre britiske kystbyer præget af tidevand er Blackpool udstyret med spektakulære klassiske træmoler, tre i alt, der som bymidtens forlængede arme rækker ud i havet og frister med teatre, spillehaller, victorianske kaffesaloner og forlystelser.
Den ældste træmole, North Pier fra 1863, er 500 meter lang. Det koster entré at komme ud på molerne, men bortset fra et pariserhjul på Central Pier adskiller tilbuddene på molerne sig ikke væsentligt fra, hvad man kan opleve på land. Den unikke udsigt fra havet ind mod Blackpools skyline skal man dog ud på molerne for at opleve.
For familier med børn er et besøg i forlystelsesparken Pleasure Beach obligatorisk.
Pleasure Beach er angiveligt Storbritanniens mest besøgte turistattraktion og på top 20 blandt forlystelsesparker i hele verden. Der er forlystelser til alle aldersgrupper, ikke mindst 10 vilde rutsjebaner. Trækplastret er The Big One, der åbnede i 1994 og efter datidens forhold var verdens højeste og stejleste rutchebane. Og top-højden på 65 meter over jorden og et fald på 62 meter er rigeligt til fortsat at holde The Big One i verdenseliten blandt »mega-coastere«.
Silhuetten af The Big One dominerer udsigten mod syd, men ud for Central Pier er det stadig The Blackpool Tower, der tager al opmærksomheden.
Det 158 meter høje tårn fra 1894 er direkte inspireret af Eiffeltårnet i Paris, og er et emblem for byen. Og, når det gælder bevaringsværdighed, placeret i samme kategori som for eksempel Westminster Palace og Tower Bridge i London.
Det mest imponerende ved The Blackpool Tower er dog kapaciteten i selve det enorme underholdningskompleks, som tårnet er funderet under og skyder op fra. Det tunge, mørke bygning med de mange blændede facadevinduer gemmer på nogle af de mest ekstravagante og ikoniske scener i britisk showbizz og tv-historie.
For eksempel Tower Ballroom med balkoner, 14 store krystallysekroner og et dansegulv udgjort af 30.000 blokke af mahogni, eg og valnød. Eller det lige så pompøse Tower Circus, der er indrettet dybt inde i bygningen mellem tårnets fire ben og ikke har misset en cirkussæson siden 1894.
Winter Gardens
Et par hundrede meters slentre- og shoppingtur derfra ligger byens andet store underholdningspalads, Winter Gardens, der umiddelbart føjer sig elegant ind i gadebilledet, men bag facaderne i flere karréer har knopskudt sig til en volumen, man først begriber omfanget af, når man udforsker komplekset indefra.
Her finder man bl.a. et ikonisk ballroom, en stribe konference- og showsale og en storslået teatersal, Opera House Theatre, med plads til 3.000 mennesker.Winter Gardens er hovedsageligt opført i perioden 1875-1939 og byder på et væld af arkitekturhistoriske referencer fra stileepoker som beaux-arts, art nouveau og art deco.
De victorianske arkitekter havde kronede dage i Blackpools guldalder. Et par hushjørner fra Winter Gardens finder man Grand Theatre, der som Opera House Theatre og Tower Ballroom er tegnet af den store engelske teaterarkitekt Frank Matcham. Og som med sine mange scener og store publikumsgrundlag tiltrækker store koncertnavne og teaterforestillinger fra Londons West End.
Det Irske Havs møde med det enorme havdige, der beskytter Blackpool mod naturens kræfter, er et kapitel for sig og et, man ikke vil gå glip af.
Det ene øjeblik står vinden i vest, og bølgerne slår ind over betonen – timer senere har vandet trukket sig langt tilbage, alt er stille, og strandgæster og hundeluftere har indtaget sandet, der kort forinden var bunden i et frådende hav.
Kysten ved Blackpool har krævet mange drukneofre gennem tiden, hvad flere monumenter langs promenaden minder om. Og selv om trapperne ned til vandet rutinemæssigt spærres af, når tidevandet kommer, er der hver dag adskillige egensindige mennesker, der udfordrer autoriteter og skæbne og tager plads et par trin nede ad trappen på den gale side af afspærringen.
Heldigvis kan langt de flestes hang til at opleve voldsomme kræfter tilfredsstilles med en tur i The Big One.
