SAS gjorde rent bord, da de årlige statuetter i Danish Travel Awards blev uddelt onsdag aften i Wallmanns i København.

Flyselskabet fik i år fire ud af fire mulige priser i kategorierne flyselskaber - bedste oversøiske, bedste europæiske, bedste indenrigsselskab samt bedste charterflyselskab, der sidste år blev vundet af Thomas Cook Airlines.

Det var 21. gang, rejsebranchen selv sammen med forbrugerne kårede de bedste i branchen. Og de bedste er tilsyneladende virkelig de bedste, for var lidt Tordenskjolds soldater, både de nominerede firmaer og da diverse direktører endnu et år kunne hjembringe en pris til samlingen. Over 70 pct. af alle prismodtagere var gengangere.
Men det gjorde ikke glæden mindre, hverken hos SAS eller de øvrige prismodtagere.

Læs også: Verdens syv mest vidunderlige byer

Arrangørerne havde traditionen tro ændret lidt i kategorierne. Blandt andre hotellerne, som i år ikke var geografisk opdelt, i og uden for København, men efter type: luksushotel og hotel, ligesom hotelkæden ikke var med i årets afstemning.

Bedste luksushotel er Hotel d'Angleterre foran Hilton Copenhagen og Bella Sky, og bedste hotel er Hotel Axel Guldsmeden foran Hotel Admiral og Svinkløv Badehotel.

Hvert år vælges også det bedste rejseland inden og uden for Europa. I førstnævnte kategori var der en ny prismodtager i år: Italien, som vandt over sidste års vinder Spanien og Frankrig.
Derimod vandt USA igen i år kategorien bedste rejseland uden for Europa foran Australien og Thailand.

HER ER ÅRETS BEDSTE:
Indenrigsflyselskab: SAS - foran Norwegian og DAT
Europæiske flyselskab: SAS - foran Norwegian og Lufthansa
Oversøiske flyselskab: SAS - foran Emirates og Singapore Airlines
Charterflyselskab: SAS - foran Norwegian og Thomas Cook Airlines

Bedste biludlejnings: Avis - foran Hertz og Europcar

Bedste passagerrederi: DFDS Seaways - foran Scandlines og Stena Line
Krydstogtrederi (under 1.000 passagerer): Hurtigruten - foran Crystal Cruises og Regent Cruises
Krydstogtrederi (over 1.000 passagerer): Royal Caribbean - foran Norwegian Cruise Line og Celebrity Cruises

Luksushotel: Hote d-Angleterre - foran Hilton Copenhagen og Bella Sky
Hotel: Hotel Axel Guldsmeden - foran Hotel Admiral og Svinkløb Badehotel

Charterarrangør: Spies - foran Star Tour og Bravo Tours
Ferierejsebureau: FDM Travel - foran Albatros Travel og Gislev Rejser
Forretningsrejsebureau: Carlson Wagonlit Travel - foran American Express og BCD Travel

Incomingbureau: CWT Meeting & Events - foran Kuoni og Tumlare
Turistbureau: Tyskland - foran Spanien og Norge og Californien, som deler tredjepladsen

Rejseland i Europa: Italien - foran Spanien og Frankrig
Rejseliv udenfor Europa: USA foran Australien og Thailand