Den russiske præsident Vladimir Putins fødeby, Skt. Petersborg, regnes af mange for en af verdens smukkeste byer, men det visuelle er langtfra dens eneste trumfkort.
Det unge russiske par har kun øje for hinanden og ænser næppe, at de passerer hen over en af klodens smukkeste pladser.
Tæt omslyngede er de lige ved at støde ind i en japansk turist, inden de fnisende fortsætter hen mod hovedgaden Nevskij Prospekt.
Vi befinder os på Slotspladsen foran Vinterpaladset, hvor det denne eftermiddag vrimler med både lokale og turister, og hvor sidstnævntes kameraer fyres af som små maskingeværer.
Her som i alle andre lande glemmer de lokale indbyggere – som det unge kærestepar – at nyde de smukke bygninger, som turisterne omvendt flokkes om.
Og i Skt. Petersborg er der rigeligt at flokkes om som besøgende. Byen er et sandt skatkammer, når det kommer til store, monumentale bygninger, overdådigt udsmykkede sale samt museer, der bugner med uvurderlige kunstskatte.
Nok er Moskva Ruslands hovedstad, men Skt. Petersborg er uden sammenligning landets kulturelle hovedstad. Samtidig anses den af mange for at være en af klodens smukkeste byer.
Diverse oaser
Skt. Petersborg er dog andet og mere end en overflod af pragtbygninger.
Hvis du bevæger dig lidt væk fra de største turistattraktioner, finder du mange hjørner og små pladser, hvor de lokale mødes, eller listige steder i form af caféer og slidte beverdinger. Et godt sted at gå på jagt efter denne lokalkolorit er i sidegaderne til Nevskij Prospekt.
Grønne åndehuller finder du også en stribe af. I Marsmarken og ikke mindst Sommerhaven føler man sig for en stund helt væk fra den travle omkringliggende storby, og her slår de lokale sig også løs i sommerhalvåret. Vinteren er lang i Skt. Petersborg, så når solen endelig sender sin varme afsted, er folket på plads.
Den lille park mellem Admiralitetet og Slotspladsen er en anden herlig lille oase.
Nærheden til vandet er en vigtig del af Skt. Petersborgs dna. Den store flod Neva og dens forgreninger flyder gennem byen sammen med diverse kanaler, og det allestedsnærværende vand giver en lidt »amsterdamsk« stemning.
Imødekommenhed
Har man besøgt den russiske hovedstad, ved man, at Moskva-borgerne set over en bred kam ikke er de største humørbomber. Tværtimod er mange af dem småsure, bistre og stort set umulige at slå et smil af.
Så slemt er det bestemt ikke i Skt. Petersborg. Her sidder smilene løsere, og man fornemmer en helt anden imødekommenhed. Spørger du om vej, vil mange af de unge, der har lært engelsk, også velvilligt assistere.
Generelt er stemningen mindre russisk og mere vesteuropæisk i Skt. Petersborg end i Moskva. Formentlig skyldes det, at turismen altid har været større i Skt. Petersborg, så man ganske enkelt er mere vant til vesterlændinge.
Så atmosfæren er mere behagelig her, hvor man også er mere turistmindede. Flere steder er der således skilte på engelsk til de største seværdigheder, hvilket gør det lettere at finde rundt som gæst.
Spis kaukasisk
På den kulinariske front har Rusland aldrig været kendt for at levere de største oplevelser.
Men i de senere år er der skudt mange nye restauranter op i Skt. Petersborg, og i dag spænder madstederne lige fra amerikanske burgerkæder over traditionelle russiske restauranter med husmandskost til italienske gourmetrestauranter.
Herfra skal der lyde en anbefaling til at prøve nogle af de etniske madhuse fra de tidligere russiske republikker i Kaukasus. Du finder en del georgiske og armenske spisesteder, hvor der serveres glimrende mad til absolut rimelige priser.
Efter middagen kan du besøge flere vestligt inspirerede natklubber og barer, men prøv hellere nogle af de lokale steder, hvor der ofte er levende musik af høj kvalitet.
Husk at kigge ned
Og husk så at se dig godt for, når du skal hjem. Ikke for at spotte potentielle overfaldsmænd, for Skt. Petersborg er ikke mere usikker for turister end så mange andre europæiske storbyer.
Næh, vær hellere på udkig efter, hvor du træder. Byens største faremoment er faktisk de huller i fortovene og særdeles høje kantstene, som findes mange steder.
Så ikke mindst efter mørkets frembrud – men også i dagtimerne – gælder det om jævnligt at se ned. Og det kan faktisk være svært, når nu man er omgivet af diverse pragtbygninger.
Et af de største dilemmaer i Skt. Petersborg er således, at hjertet helst vil have én til at se opad, mens fornuften siger det modsatte.
