Safariture forbindes ofte med Afrika, men i Sri Lankas to nationalparker, kan man finde et fantastisk dyreliv.
Vi besøgte den ene af dem, Udawalawe, en tidlig morgen og havde den nærmest for os selv.
På en måde startede safarien allerede om natten på værelset.
For at være klar til en hel tidlig morgensafari forlod vi dagen forinden det luksuriøse strandresort på Sri Lankas sydkyst, hvor vi hidtil havde boet, og begav os et par timer op i landet, frem til Udawalawa Nationalpark.
Her på kanten til den ene af Sri Lankas yndede safariudflugtsmål – den anden er Yala Nationalpark – indlogerede vi os på et tvivlsomt hotel, der øjeblikkeligt spillede antropologkortet og forsøgte at tale deres eneste ledige skur op ved at kalde det for en »oprindelig« srilankansk hytte.
Safarien bestod i madrassens mangfoldige dyreliv – den virkede mere end almindelig levende til trods for, at man forsøgte at slå alt kryb ihjel med en naftalin så stærk, at pissoiret på Hovedbanegården mindede om parfumeafdelingen i Magasin.
Nok om det.
På jeepens lad
En tidlig morgen, hvor solen endnu ikke var stået op, forlod vi hellere end gerne, og kun lettere groggy af mølkugler, de gustne senge og satte os op på ladet af en jeep.
Man kan enten sidde sidelæns på to bænke på ladet af en jeep, eller man kan vælge at tage på safari i en firhjulstrækker, hvor sæderne er placeret i køreretningen.
Har man fysikken til den sidelæns version, kan man rejse sig og få et bedre udsyn, når der dukker dyr op – omvendt kan man godt få nok at blive kastet rundt blandt bilens jernstænger, når bilen kører gennem store huller og dybe vandpytter og skrå skrænter.
Så er man følsom overfor hårde slag på skinnebenet og velplacerede hug i nyrerne, bør man overveje den anden model og så måske se lidt mindre fauna – der er fordele og ulemper ved begge dele.
Anyway, kuldeskær i den mørke morgen og indhyllet i tæpper så vi solen stå op, som den jo altid gør, mens vi i høj fart passerede en lang dæmning og nogle smukke vandlandskaber.
En flok vilde bøfler vidnede om, at vi nærmede os store naturoplevelser. Vores chauffør og guide havde travlt med at komme frem til indgangen før alle andre, så vi hurtigt kunne indløse billet til nationalparken og komme i gang med dagens oplevelser.
En på opleveren'
Og de lod ikke vente på sig. Oplevelserne. Vi havde tydeligvis fået fat i et erfarent team, for hvor alle andre fulgtes ad ned ad den samme vej, tog vores chauffør og guide en grusvej i en hel anden retning end de andre.
Og efter mindre end 10 minutter stod den første elefant og åd løs af en hæk blot 10-12 meter fra bilen. På det tidspunkt havde vi allerede vænnet os til de gigantiske påfugle, der ikke just har det med at gemme sig, men nærmest kæmper om at komme op i toppen af de mindre træer, hvor de rigtig kan sidde og gøre sig til, mens de udsender deres karakteristiske skrig.
Kort efter fulgte et ubeskriveligt smukt vandområde, hvor børnene for alvor fik gnedet søvnen ud af øjnene og kom op af sæderne, da vi i ren Rudyard Kipling-stil erfarede, at træstammen, der flød i vandoverfladen, var en krokodille. Vi var godt i gang med at skrive vores egen Junglebog.
Store storkelignende fugle stolprede rundt i det bløde mudder i vandkanten på jagt efter krebsdyr. Bøfler med smukt buede horn stod ved vandkanten, og langt væk i den bløde morgensol krydsede en mægtig hanelefant vandreservoiret på det bredeste punkt, så den på et tidspunkt gik i vand til skuldrene.
Det mest bemærkelsesværdige ved disse første morgentimer af safarien var dog, at vi den første halvanden time slet ikke mødte andre mennesker.
I løbet af de første tre timer frem til middag så vi faktisk kun to andre biler med safarigæster. Det føltes vældig luksuriøst og kan næppe lade sig gøre i Yala, den anden mere besøgte nationalpark. Grunden til Yalas popularitet er, at parken på det nærmeste har »leopard-garanti« – det har Udawalawe ikke.
Vi så ganske vist et frisk potespor fra en leopard, så de hurtige kattedyr er et sted derude i krattet, men vores guide, der har sin daglige gang i nationalparken fortalte, at der snildt kan gå en måned, uden at han ser hverken pletterne eller skyggen af en leopard.
Safari og sejlads
Nu kunne vores safari have været slut, men det var den heldigvis ikke. Vi havde nemlig købt den udvidede version, der inkluderede frokost og sejlads på en stor sø – hele herligheden kostede under 1.000 kroner for to voksne og to børn i en bil, man har for sig selv.
Den hvide jeep blev parkeret ved søens bred, og mens vi gik ned til vandet og besigtigede båden, der mest af alt ligende en forvokset udgave af en vandcykel, begyndte guiden og chaufføren at pakke den medbragte mad ud. Et lille bord og klapstole – voila! – så var der picnic Srilankan style med te, nescafé, kridhvid sandwichtoast med spejlæg og masser af ananas, mango og anden lokal frisk frugt.
Fire mennesker roede og trådte vandcyklen ud på den store sø, hvor sølvgrå træstumper stak op af det disede blå vand. I nogle af dem sad der farvestrålende papegøjer, i andre duer, og lidt på afstand kunne man skimte de mere sky rovfugle, der også havde sat sig i de visne træer i pauserne mellem deres kredsen i luften efter mad.
Det viste sig, at søen var kunstig for at skabe et stort vandreservoir, som dyrene kunne drikke af, og de lokale kunne fiske i, så træstumperne, der stak op af vandet, var altså toppen af de højeste træer, der havde stået i, hvad der en gang var jungle.
Særpræget. Også fra vandsiden at se både elefanter og bøfler, der stod inde på landet.
Morgensafari blev et hit
Da vi godt stegte, af den varme middagssol, kom tilbage til bredden, hvor vi lagde fra en time forinden, sagde vi farvel til mandskabet på båden og gik ombord på jeepen igen.
Vi havde været væk så længe, at et stort træ tæt på vandet nu var fyldt med aber, der skreg i vilden sky og gemte sig, da bilen nærmede sig. Aber havde vi ikke set noget til før middag, og i det hele taget dukkede der flere nye dyrearter op den sidste gode times kørsel tilbage til nationalparkens indgang.
Om det skyldes tidspunktet på dagen, eller at vi kørte gennem en anden type landskab på vej hjem, skal jeg ikke kloge mig på, men faktum er, at vi så både sjakaler, desmerdyr og adskillige hjorte foruden de mange påfugle, der var overalt.
Vi så også mærkbart flere turister, blandt andre nogle ulidelige typer, der havde svært ved at styre deres indre David Attenborough med stive nyindkøbte safariveste, tropehjelme og lange linser på kameraet. Hvilket blot bestyrkede os i, at det var godt at tage på morgensafari – også selv om det kostede en nat i en kraftig hørm af naftalin...
Rejseinfo
Transport:
Bl.a. Srilankan Airlines flyver via Frankfurt til Colombo til priser fra 5.000 kr.
Ophold:
Kandy er det kulturelle centrum i Sri Lanka. Ella er tæt på bjerge og teplantager. Galle er godt for historieinteresserede. Men er man til sol, strand og vand, skal man øst for Galle og Unawatuna for at opleve smukke palmestrande uden for mange mennesker.
Forvent en pris fra 700 kr. per nat for en bungalow med plads til en lille familie tæt på stranden, f.eks. Palm Villa Mirissa i Mirissa på Sri Lankas sydkyst.
Bedste rejsetidspunkt:
Året rundt, men vær opmærksom på regntiden. Den falder mellem maj og september i det sydvestlige Sri Lanka og mellem oktober og maj i den nordøstlige del af landet.
Info:
